Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNordiske streamere skal snart kæmpe om Champions League rettigheder - FlatpanelsDK

Nordiske streamere skal snart kæmpe om Champions League rettigheder

20 Mar 2023 | Per Fanefjord Laursen |

De nordiske streamere og tv-stationer varmer op til næste udbud af Champions League tv-rettighederne, der gælder fra 2024 og frem, skriver den svenske analysevirksomhed Mediavision.

De nuværende ejere af Champions League-rettigheder i Norden er Telia i Finland og Sverige, Viaplay Group i Danmark og TV 2 i Norge. Men alle kontrakter udløber i 2024.

Den engelske Premier League og Champions League nyder høj seerinteresse i hele Norden. Omkring 2,5 millioner nordiske seere var i 2022 interesserede i at se turneringen – og samtidig klar til at betale for adgang til den. Det viser Mediavisions egne markedsanalyser, offentliggjort i Sports Analysis 2022. 

Lige nu er det svært at forudsige, hvilke nordiske medieorganisationer, der vil erhverve eller beholde de centrale fodboldrettigheder, der bl.a. bidrager til at fastholde danske abonnenter til Viaplay. 

Viaplay Group i Danmark er næppe i tvivl om, at turneringen fortsat har stor eksklusiv tiltrækningskraft. Man har netop hentet Brian Laudrup tilbage til Viaplay for at bidrage til Champions League dækningen.

- "De seneste markedstendenser antyder, at rettighederne udbydes med en heftig pris. Ét spørgsmål er, hvorvidt prisen vil stige sammen med det øgede antal kampe," siger Natalia Borelius, projektdirektør hos Mediavision, til C21Media.


Er globale aktører klar?

Champions League-formatet skal justeres i 2024. Det nye er, at fire yderligere hold skal i spil, og alle deltagende hold vil være sikret mindst ti kampe. Gruppespillet vil blive erstattet af en ligafase, også kendt som "den schweiziske model", som udmønter sig i 64 (+51%) flere kampe. - "Det næste brændende spørgsmål er så, hvorvidt nogen af ​​de globale aktører er klar til at deltage i kapløbet om de nordiske rettigheder," siger Natalia Borelius. Læs også: Apple tager opgør med sport i dyre, store tv-pakker Det blev for nylig annonceret, at Amazon Prime Video og Sky beholder Champions League-rettighederne i Italien for cyklussen 2024-27. I henhold til aftalens vilkår vil Amazon have eksklusive rettigheder til 18 kampe pr. sæson, og de resterende kampe vil blive udsendt af Comcast-ejede Sky.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Viaplay udlejer nu film i 4K

10 Feb 2026 |

Viaplay hæver igen priserne

09 Feb 2026 |

Sony trækker sig fra Blu-ray optagere

09 Feb 2026 |

Danske titler fra Nordisk Film er begyndt at rykke ind på Disney+

09 Feb 2026 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Apple TV i februar

09 Feb 2026 |

Dolby Vision forsvundet på Disney+ midt i patentstrid

06 Feb 2026 |