Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTV 2 lukker Zulu og samler indhold til unge på Echo - FlatpanelsDK

TV 2 lukker Zulu og samler indhold til unge på Echo

28 Feb 2023 | Rasmus Larsen |

TV 2 Zulu lukker som tv-kanal efter knap 23 år i æteren. Det bekræfter TV 2, som oplyser, at indhold til unge fremover vil blive samlet på TV 2 Echo.

Zulu, som blev særligt kendt for comedy, stod ikke til redning som tv-kanal i et nyt medielandskab, hvor unge har fået langt flere muligheder for at se tv og underholdning. 

- "Zulu har repræsenteret det unge og originale i mange år og leveret fantastisk underholdning og dagsordensættende begivenheder, vi aldrig vil glemme. Zulu har dog ikke længere den relevans hos målgruppen, som den havde i brandets ungdom, og derfor er tiden nu kommet til at gøre noget nyt. Verden ændrer sig, og vi skal forny os og skifte spor på det rigtige tidspunkt. Med kæmpe stolthed tager vi gode erfaringer og stærke formater med videre, når vi samler kræfterne i TV 2 Echo," siger Lotte Lindegaard, TV 2s indholdsdirektør.


TV 2 Zulu

TV 2 Zulu blev lanceret som tv-kanal i oktober 2020. Foto: TV 2

TV 2 Echo til de unge

TV 2 vil forsøge at holde fast i de unge seere med TV 2 Echo, som udvides og fremover vil indeholde visse programformater fra Zulu. - "Det er en helt central opgave for os at blive ved med at være relevante for de mere end 800.000 danskere, der er mellem 20 og 30 år," siger Lotte Lindegaard. "Med det nye TV 2 Echo udvider vi med flere genrer og fortæller historier fra målgruppens perspektiv i et bredt mix af reality, fiktion, dokumentar og aktualitetshistorier. Vi vil også samle de yngre seere om alt det, vi deler, og ved at gøre det under ét brand bliver det tydeligere, hvad målgruppen kan forvente at få hos os." Det nye TV 2 Echo udkommer på tværs af medier og platforme, oplyser selskabet. Echo blev lanceret i 2018 som et digitalt indholdsunivers på bl.a. streamingtjenesten TV 2 Play. Ændringerne træder i kraft den 27. marts.

Om det nye TV 2 Echo

TV 2 Echo udkommer på tværs af medier og platforme: Fra 27. marts 2023 vil brugerne møde en fælles og ensartet identitet for TV 2s ungeindhold, uanset om de møder Echos indhold pa TV 2 Play, på TV 2 Echos YouTube-kanal, TikTok, Facebook og Instagram, på tv2.dk eller på tv-kanalen TV 2 Echo. Fra stærke nyhedshistorier til kærlighedsreality: Ud over det nuværende nyheds- og aktualitetstilbud, som TV 2 Echo er kendt for i dag, udvides fremtidens TV 2 Echo med reality, fiktion og dokumentarer. TV 2 Echo tegnes bl.a. af velkendte reality-succeser som 'Bachelor', 'Diamantfamilien' og 'Korpset', underholdende fiktionsserier som fx 'Minkavlerne' og stærke dokumentarer, som vi kender det fra fx 'Herlufsholms hemmeligheder' og 'Amalie skal dø'. Nye Echo-premierer til foråret: TV 2 Echo premierer med nye formater fra foråret, herunder fiktionsserien 'Killjoy', hvor en ung kvinde konfronteres med, at hun faker hver eneste orgasme i sit ellers perfekte liv, og vi følger otte unge på deres livs udviklingsrejse på det åbne hav i den nye realityserie 'Ombord'. I stærke dokumentarer sætter vi fokus på drugging i nattelivet, og vi følger unge, som er blevet hjemløse i vinterens krise i 'De skjulte hjemløse'. Vi kommer også helt tæt på livet som berømt musiker i 'JADA', der giver et indblik i, hvordan man navigerer som kvindelig musiker i en hård musikbranche, når man insisterer på at holde fast i bløde værdier og sin egen kunstneriske overbevisning. TV 2 vil stadig skabe rammen for gode grin: Comedyen fandt sit naturlige hjem på Zulu, og selvom TV 2 ønsker at samle unge om et bredere indholds-tilbud med TV 2 Echo, vil TV 2 stadig skabe rammen for gode grin. Man vil stadig fx mode 'Minkavlerne', 'Stormester UK' og de bedste comedyshows på TV 2 Echo, og på TV 2 PLAY fortsatter vores comedy-livekanal, der udelukkende sender comedy-formater fra morgen til aften. TV 2 Echo i dialog med målgruppen: TV 2 Echo arbejder med filosofien om, at unge er med til at skabe indhold til unge. Vi er i dialog med målgruppen om vores programvalg, og vores indhold udspringer af de spørgsmal og strømninger, der fylder i de unges liv og i verden.
Flatpanels

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

LGs 2024 OLED TV nu i handlen i Danmark

14 Jun 2024 |

Hisense tilslutter sig igen 8K-alliancen

14 Jun 2024 |

Der hamstres storskærme før en stor sportssommer

13 Jun 2024 |

Første 8K 3D-kamera til Apples Immersive Video-format afsløret

13 Jun 2024 |

Streamingtjenesten Max har nu tv-kanaler inkl. Kanal 5

12 Jun 2024 |

Ingen danske biografer kan vise 'Inderst inde 2' som Pixar ønsker

12 Jun 2024 |