Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsung topper det globale TV-marked for 17. år i træk - FlatpanelsDK

Samsung topper det globale TV-marked for 17. år i træk

21 Feb 2023 | Rasmus Larsen |

Samsung holdt fast i placeringen som den største TV-producent i 2022, hvilket betyder, at selskabet har siddet 17 år på toppen, ifølge data fra analysefirmaet Omdia.

I 2006 lancerede Samsung sin 'Bordeaux'-linje af LCD TV, som sendte dem op førstepladsen. Samsung var én af to sydkoreanske TV-producenter – den anden værende LG – som med succes formåede at udfordre Japans greb om markedet.

Samsung oplyser, at der blev solgt 9,65 mio. "QLED" og "Neo QLED" LCD TV i 2022. Det siger dog ikke så meget i og med, at marketingtermen "QLED" nu omfatter alt fra billige kantbelyste LCD TV til premium LCD TV med miniLED zone-styring. Nogle af Samsungs livsstils-modeller såsom The Frame kategoriseres ligeledes som "QLED".

Selskabet fremhævede derudover udvalgte tal fra Omdias rapport.

- "Samsung dominerede også markedssegmentet for ultrastore TV i 2022 og rapporterede en markedsandel på 36,1 % og 42,9 % for TV over henholdsvis 75 og 80 tommer. For premium TV-markedet med en pris på over 2.500 USD beholdt Samsung den største markedsandel med omsætning på 48,6 %."


Samsung 17 years

Photo: Samsung

Den fulde rapport fra Omdia blev ikke publiceret. LG har igennem flere år været på andenpladsen, mens kinesiske TCL har avanceret hastigt i tabellerne. Rangeringen kommer dog an på, hvordan man måler; baseret på TV-omsætning, profit eller enheder, og i hvilket segment af TV-markedet. - “Vores track-record med branchelederskab gennem de sidste 17 år blev muliggjort af vores forbrugeres fortsatte loyalitet og tillid til vores produkter," sagde Cheolgi Kim, EVP for Visual Display, Samsung Electronics. "Vi vil fortsætte med at bane vejen for at skabe de mest premium enhedsoplevelser, der ikke kun omfatter premium billedkvalitet." Samsung lancerede sin første livsstils TV-model i 2016 med The Serif, sit første 8K LCD TV i 2018 og sit første QD-OLED TV i 2022. Selskabet arbejder også på at lancere sine første LED TV, der markedsføres som 'Micro LED'.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Hvorfor Apples 3D-format er bedre end 3D Blu-ray

29 Oct 2025 |

Tilbudsjagten er opgraderet – kig ind!

28 Oct 2025 |

Oversigt: YouSee pris-stigninger og indholdsændringer i 2026

28 Oct 2025 |

Branchen i opråb: Ureguleret AI er trussel mod dansk kultur

28 Oct 2025 |

Tidligere B&O-designer: Anklager mod Canvas holder ikke

27 Oct 2025 |

Færdig dansk serie fra 2024 endt i streaming-limbo

27 Oct 2025 |