Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTCL melder om massiv vækst i salg af store TV-skærme i Norden - FlatpanelsDK

TCL melder om massiv vækst i salg af store TV-skærme i Norden

15 Feb 2023 | Rasmus Larsen |

Forbrugere i Norden har stor appetit på store TV-skærme, når priserne kommer ned i niveau. Det synes at være konklusionen på TCLs væksteventyr i 2022.

Kinesiske TCL har i dag givet et sjældent indblik i nordiske salgstal med håndplukkede tal, der viser selskabets egen fremgang på TV-markedet.

- "Ser man på hele 2022, har TCL opnået en stigning i omsætningen på 75% i Norden, og en stigning på 52% i antallet af enheder, for smartskærme i størrelsen 65 tommer og derover. Hvis vi udelukkende ser på det sidste kvartal i 2022, ses en imponerende stigning på 120% i forhold til samme periode i det foregående år, målt på omsætning. I 4. kvartal 2022 udgjorde storskærmssegmentet 50 procent af den totale omsætning af salg af TV," siger TCL i Norden.


TCL 98

TCL er – med stor succes – begyndt at sælge 98-tommer 4K LCD TV i Norden. Foto: TCL

Storskærme til menneskepenge

Udviklingen er interessant fordi TCL på forhånd havde proklameret, at de ville øge satsningen på store TV-skærme, særligt 75, 85 og 98 tommer. TCLs 98-tommer C735 har i flere omgange været nede i 25.000 kr. og sælges pt. til 28.000 kr. Det er første gang, at 98-tommer LCD TV findes i denne prisklasse. Til sammenligning koster Samsungs 98-tommer QN90A ca. 90.000 kr efter tidligere at have været nede i ca. 50.000 kr. TCLs 85-tommer C735 i den øvre mellemklasse koster pt. 9.000 kroner, mens konkurrenternes helt skrabede modeller starter på 10.000 kroner. - "Disse enestående tal for Norden er utroligt tilfredsstillende for os, i særdeleshed når vi tager den investering og det omfattende fokus i betragtning, som vi har lagt i udviklingen af storskærme med vores nyeste QLED og Mini LED modeller. Et voksende antal af forbrugere vælger et større TV for at få en større hjemmebiografoplevelse – det er helt klart, at det er den aktuelle tendens," siger Johan Huss, Country Manager hos TCL Nordics. TCL oplyser, at den gennemsnitlige størrelse for deres solgte TV-skærme blev forøget med 3,4 tommer til 48,4 tommer i 2022. Dette tal dækker salget i hele verden, hvor TCL i 2022 solgte i alt 23,78 mio. TV-skærme. TV-producenter i almindelighed øger fokus på større skærme, men mange af dem er stadig uforholdsmæssigt dyrere. F.eks. koster et 83-tommer OLED TV stadig over 30.000 kroner mens et 97-tommer OLED TV koster tæt på 200.000 kroner.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

LGs 2024 OLED TV nu i handlen i Danmark

14 Jun 2024 |

Hisense tilslutter sig igen 8K-alliancen

14 Jun 2024 |

Der hamstres storskærme før en stor sportssommer

13 Jun 2024 |

Første 8K 3D-kamera til Apples Immersive Video-format afsløret

13 Jun 2024 |

Streamingtjenesten Max har nu tv-kanaler inkl. Kanal 5

12 Jun 2024 |

Ingen danske biografer kan vise 'Inderst inde 2' som Pixar ønsker

12 Jun 2024 |