Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonMomsbombe under tv-pakker spøger igen: Kan give dyrere tv-pakker - FlatpanelsDK

Momsbombe under tv-pakker spøger igen: Kan give dyrere tv-pakker

14 Feb 2023 | Per Fanefjord Laursen |

Alle troede sidste sommer, at forslaget om moms på rettighedsbetalinger var en død sild rent politisk, men nu er forslaget tilbage på agendaen. Og det kan betyde dyrere tv-pakker.

I juni sidste år blev et udskældt forslag om moms på kulturlivet – herunder moms på tv-distributørernes rettighedsbetaling til Copydan – skudt ned, da der ikke var flertal i Folketinget. Daværende skatteminister Jeppe Bruus antydede dog, at man ville genfremsætte forslaget i næste samling. 

Forbrugere og tv-distributører åndede lettet op før sommerferien. Man mente, at 1,7 millioner danske husstande med tv-abonnement nu undgik prisstigninger.


Forslaget genoplives

Men nu er forslaget dukket op igen i den nye regerings lovprogram for 2023. Den lange strid om potentiel indførelse af moms på kunstnerisk virksomhed skal nu ”undersøges helt til bunds”, meddeler Venstres kultur- og skatteordfører, Jan E. Jørgensen.  Et comeback for lovforslaget om moms på rettighedsbetalinger, undrer Kodas juridiske og politiske direktør, Dicle Duran Nielsen: - "Jeg kan ikke se fornuften i at genoplive et lovforslag, der allerede er stemt ned. Hvorfor gøre kulturprodukter dyrere i en tid, hvor det samlede kulturliv forsøger at genoprette sig selv efter corona og i en tid med historisk inflation?" skrev hun forleden i et opslag på LinkedIn. Skatteministeriets oprindelige argument var, at momsændringen skulle ske for at bringe momsloven i overensstemmelse med EU-retten. Dét argument havde forskellige juridiske fagfolk imidlertid stået tvivl om, og det bidrog til, at et flertal i Folketinget valgte at afvise regeringens forslag i juni 2022.  - "EU-argumentationen er tydeligt afvist i en uvildig redegørelse, så hvis argumenterne er de samme denne gang, forekommer det mest som et politisk valg at lægge moms på rettighedsbetalinger fremfor en juridisk nødvendighed," skrev Kodas politiske direktør forleden. 

Prisstigning på 15-20 kr/md.

Forslagets skarpeste kritikere var i flere år brancheforeningen Danske Mediedistributører, der bl.a. fokuserede på, at tv-pakke abonnenter skulle undgå en ekstraregning på 15-20 kr. pr. måned. - “En prisstigning på 15-20 om måneden syner måske ikke af så meget, men tv-kunderne får intet for pengene. Ikke flere kanaler, ikke bedre public service-tv, ikke mere sport, ikke mere underholdning. Det er en regulær dummebøde til de husstande, der elsker dansk tv. Mange af dem er ældre med beskedne midler, som vil få prissætningen oven i de ekstra udgifter, som inflationen i forvejen har påført dem,” siger kommunikationsdirektør, Ib Konrad Jensen, til Flatpanels. Hvis forslaget bliver vedtaget, forudser han, at tv-kunder kan se frem til prisstigninger blandt de ca. 1,7 mio. husstande, der i dag har abonnement hos distributører som fx YouSee, Norlys (Stofa) eller Fibia eller hos lokale antenneforeninger.  Læs også: Hvornår stopper de evige prisstigninger på tv-pakker? Moms-regningen vil ramme selve kernen i den særlige danske rettighedsmodel, hvor kunstnerne får en del af deres honorar for at medvirke i tv-udsendelser, serier osv. gennem salg af tv-pakker, mener Danske Mediedistributører.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

LGs 2024 OLED TV nu i handlen i Danmark

14 Jun 2024 |

Hisense tilslutter sig igen 8K-alliancen

14 Jun 2024 |

Der hamstres storskærme før en stor sportssommer

13 Jun 2024 |

Første 8K 3D-kamera til Apples Immersive Video-format afsløret

13 Jun 2024 |

Streamingtjenesten Max har nu tv-kanaler inkl. Kanal 5

12 Jun 2024 |

Ingen danske biografer kan vise 'Inderst inde 2' som Pixar ønsker

12 Jun 2024 |