Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonPhilips præsenterer 2023 LCD TV: 'The Xtra' med miniLED og 'The One' - FlatpanelsDK

Philips præsenterer 2023 LCD TV: 'The Xtra' med miniLED og 'The One'

07 Feb 2023 | Rasmus Larsen |

Philips vil i 2023 gruppere sine high-end og mellemklasse LCD TV i to kategorier. Nogle af dem får Google TV, mens andre får Philips' egen TV-platform.

PML9308 og PML9008 vil blive kendt som 'The Xtra' og er skabt til at "gøre MiniLED ydeevne mere tilgængeligt", lød det fra selskabet i Amsterdam, hvor Flatpanels inden længe får lejlighed til at se årets nye skærme i aktion. PUS8808 og PUS8507 markedsføres som 'The One' og tilbyder, hvad Philips mener er essentielt i et TV.


The Xtra

PML9308 og PML9008 er LCD TV med miniLED-baglys. Philips siger, at skærmene leverer op til 1000 nits lysstyrke – betydeligt lavere end selskabets 2023 OLED TV – men vi jagter information om antallet af miniLED lyszoner. De positioneres under OLED i årets modelprogram. De er begge udstyret med 7. generation af P5 processoren med forbedret 'Ambient Intelligence', som justerer skærmens lysstyrke, gråtoner og farver til at matche din stue vha. en forbedret lyssensor indbygget i TV'et. Begge modelserier har 3-sidet Ambilight, men dog ikke "ext gen" udgaven, som pt. forbeholdes OLED-serierne. PML9308 er udstyret med et 2.1-kanals Bowers & Wilkins lydsystem mens PML9008 har et mindre kraftfuldt 2.0-kanals lydsystem udviklet af Philips. Alle modeller fra PUS8008 og op har MediaTeks Pentonic 1000 systemchip og understøttelse af Dolby Vision i 4K 120Hz i stedet for 4K 60Hz i tidligere modeller. Dolby Vision 120Hz virker allerede i visse spil til Xbox Series X og forventes brugt i andre fremtidige enheder og medieafspillere. En overraskelse er, at PML9308 og PML9008 ikke kommer med Google TV, som Philips i år skifter til fra Android TV i de andre modelserier. Vi jagter i Amsterdam svar fra Philips på baggrunden for dette valg. Philips kører almindeligvis med Android i dyrere TV og egen platform i billigere modelserier. PML9308 lanceres i tredje kvartal i 55 og 65 tommer mens PML9008 kommer i 55, 65 og 75 tommer.

Philips The

Philips The One. Foto: Philips

The One

For nogle år siden introducerede Philips 'The One'-branding for sine mellemklasse LCD TV og selskabet siger, at initiativet har været "en stor succes". Disse TV sælges som havende de mest essentielle funktioner. I 2023 indebærer det et 100/120Hz LCD-panel i PUS8808 og et 50/60Hz LCD-panel i PUS8508. Sidstnævnte kan dog stadig modtage 4K 120Hz signaler fra f.eks. en spilkonsol såsom PlayStation 5. Vi forventer, at det virker på samme måde som i andre nyere LCD TV – 120Hz opdatering ved halv vertikal opløsning. Ydermere findes 3-sidet Ambilight og 7. generation P5 videoprocessor. Der skiftes fra Android TV til Google TV, og PUS8808 har en drejefod. PUS8808 kommer i 43, 50, 55, 65, 75 og 85 tommer mens PUS8508 bliver tilgængelig i 43, 50, 55 og 65 tommer, begge i løbet af årets 2. kvartal. Flere detaljer fremgår af TV-databasen nedenfor (klik på modellerne).

Philips 2023 LCD TV – specifikationer

Flatpanels

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Regeringen udsætter kontroversielt VPN-forbud

16 Dec 2025 |

LG præsenterer sine første 'Micro RGB' LCD TV

16 Dec 2025 |

Apple TV åbner for bruger- og børneprofiler uden Apple-konto

15 Dec 2025 |

Flere 720Hz RGB Tandem OLED-monitorer annonceret

15 Dec 2025 |

'Brødrene Løvehjerte'-serie af Thomas Vinterberg lander på Apple TV

12 Dec 2025 |