Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSeks Sonos-højttalere får Alexa stemmestyring i Danmark - FlatpanelsDK

Seks Sonos-højttalere får Alexa stemmestyring i Danmark

03 Feb 2023 | Rasmus Larsen |

Sonos har meldt ud, at Amazons Alexa stemmestyring tilføjes på kompatible Sonos-højttalere i Danmark vha. en softwareopdatering i foråret. Alexa snakker dog ikke dansk.

27 lande, heriblandt Danmark, Sverige, Norge og Finland, får adgang til Amazons stemmeassistent, Alexa, på engelsk, fransk, tysk, italiensk og spansk sprog i første omgang.

- "Vi har set, hvordan vores kunder nyder at kunne bruge Alexa på deres Sonos-højttalere til stemmeanmodninger, de kender og elsker, såsom at streame deres yndlingsmusik og styre andre enheder i deres smarte hjem. Vi er begejstrede for at bringe Alexa til flere lyttere rundt om i verden," siger Joe van Zyl, Senior Director, Product Management, Sonos.


Sonos Beam Alexa

Danskere vil bl.a. kunne styre Sonos Beam med Alexa. Foto: Sonos

Styr Netflix og Prime Video afspilning

Alexa kan styre musik ("Alexa, play rock music”), TV-afspilning ("Alexa, pause the movie"), sætte timere, tjekke vejret og styre andre enheder i hjemmet såsom kompatible lamper og stikkontakter. Den internationale version af Alexa er kompatibel med Amazon Prime Video og Netflix på videodelen og Amazon Music, Spotify og TuneIn på musikdelen. Google Assistant er allerede tilgængelig på Sonos i Danmark, mens Apple Siri kan bruges til at styre visse ting på Sonos-højttalere via stemmekommandoer til en Apple-enhed. Sonos har også sin egen stemmeassistent, Sonos Voice Control, som senere udvides internationalt. Det bliver muligt at køre med Sonos Voice Control og en anden stemmeassistent på samme tid. Alexa vil fungere på Sonos Roam, Move, Arc, Beam, Five og One. Den gratis softwareopdatering kommer i købet af foråret.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Tilbudsjagten er opgraderet – kig ind!

28 Oct 2025 |

Oversigt: YouSee pris-stigninger og indholdsændringer i 2026

28 Oct 2025 |

Branchen i opråb: Ureguleret AI er trussel mod dansk kultur

28 Oct 2025 |

Tidligere B&O-designer: Anklager mod Canvas holder ikke

27 Oct 2025 |

Færdig dansk serie fra 2024 endt i streaming-limbo

27 Oct 2025 |

Norlys tv-pakker bliver endnu dyrere i 2026

27 Oct 2025 |