Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonAnalytiker: Foldbar Apple iPad kommer i 2024 - FlatpanelsDK

Analytiker: Foldbar Apple iPad kommer i 2024

30 Jan 2023 | Rasmus Larsen |

Den normalt pålidelige analytiker Ming-Chi Kuo hævder, at Apple planlægger at lancere den første foldbare iPad i 2024. Han er mere optimistisk end sine ligemænd.

- "Der er muligvis ingen nye iPad lanceringer i de næste 9-12 måneder, idet iPad mini opdateringen mest sandsynligt sættes i masseproduktion i 1. kvartal 24," skriver Ming-Chi Kuo, analytiker hos TF International Securities (oversat). "Ikke desto mindre er jeg positiv over for den foldbare iPad i 2024 og forventer, at denne nye model vil øge forsendelserne og forbedre produktmixet."

Han tilføjer, at den vil have en "kulfiber-fod", som gør den let og holdbar.

Det er ikke første gang, at vi hører om et foldbart produkt fra Apple, om end Ming-Chi Kuos tidslinje virker meget optimistisk. I august 2022 skrev den koreanske avis The Elec, at Apple har startet et udviklingsprojekt for et 20-tommer foldbart OLED-produkt (10 tommer, når det er foldet) tiltænkt lancering i 2027. Ross Young, analytiker hos DSCC (Display Supply Chain Consultants), siger, at Apple taler med sine leverandører om en 20-tommer foldbar 4K-skærm, med lancering planlagt omkring 2026-2027.

Både The Elec og Ross Young advarer dog om, at Apple kan ændre planerne og at produktet måske slet ikke kommer på markedet.

Samsung sælger allerede flere foldbare smartphones og arbejder på foldbare tablets.

På rygteplan lyder det også, at Apple skifter fra LCD til OLED i iPad og andre produkter fra 2024 og frem.

- Kilde: Ming-Chi Kuo

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Samsung TV får Google Cast (Chromecast)

03 Apr 2026 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Apple TV i april

03 Apr 2026 |

Det her er ikke længere en Xbox

02 Apr 2026 |

Netflix nedgraderer sin Apple TV app: Hvad du mister

02 Apr 2026 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Disney+ i april

02 Apr 2026 |

Fra film til serier: Vinterbergs tredje serie lander på Netflix

01 Apr 2026 |