Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsungs streamingtjeneste kan være på vej til andre TV-mærker - FlatpanelsDK

Samsungs streamingtjeneste kan være på vej til andre TV-mærker

23 Jan 2023 | Rasmus Larsen |

Samsungs gratis streamingtjeneste med reklamer, TV Plus, kan være på vej til TV-skærme fra TCL og andre mærker.

- "For at øge publikummet for sin gratis TV Plus streamingtjeneste overvejer Samsung et skridt, der virkede utænkeligt for ikke så længe siden: Forbrugerelektronikgiganten har henvendt sig til nogle af sine konkurrenter om at lancere TV Plus på deres TV-apparater, har jeg lært fra flere kilder med viden om disse samtaler," skriver Janko Roettgers i sit Lowpass nyhedsbrev.

Samsung har efter sigende haft samtaler med TCL i de seneste måneder.


Samsung TV Plus Danmark

Samsung TV Plus i Danmark. Foto: Samsung

Samsungs TV Plus er en såkaldt FAST (Free Ad-Supported Streaming) tjeneste, der blev lanceret i Danmark i april 2021 i et samarbejde med Rakuten. Herhjemme konkurrerer den med bl.a. Pluto TV. Disse typer streamingtjenester tilbyder gratis tv-kanaler, som streames over internettet. Dermed har man ikke brug for antennekabel eller tv-distributør. Tv-kanalerne afbrydes løbende af reklamer, som er målrettede, dvs. der indsamles brugerdata. Samsung tilbyder 1800 kanaler globalt. Ved lancering i Danmark var der 20 kanaler. I USA findes også Roku Channel, Amazon Freevee (tidl. IMDb TV), LG Channels og andre. Samsung har ikke kommenteret sagen, men det vil ikke komme som en stor overraskelse, hvis det sker. Roku Channel er f.eks. allerede tilgængelig på Samsung Smart TV.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Samsung TV får Google Cast (Chromecast)

03 Apr 2026 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Apple TV i april

03 Apr 2026 |

Det her er ikke længere en Xbox

02 Apr 2026 |

Netflix nedgraderer sin Apple TV app: Hvad du mister

02 Apr 2026 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Disney+ i april

02 Apr 2026 |

Fra film til serier: Vinterbergs tredje serie lander på Netflix

01 Apr 2026 |