Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNvidia Shield klarer ikke GeForce Now's opgraderede spil-streaming - FlatpanelsDK

Nvidia Shield klarer ikke GeForce Now's opgraderede spil-streaming

06 Jan 2023 | Rasmus Larsen |

Nvidia fyrer på alle cylindre under spilstreamingtjenesten GeForce Now. Shield-boksen kan ikke længere følge med.

Shield blev promoveret som flagskibet til spilstreaming fra GeForce Now, men det er ikke længere tilfældet. Shield er ikke blevet opgraderet siden 2019, og chippen indeni er stort set den samme som i den originale Shield fra 2015. Boksen savner hardwareopgradering.

Nvidia har annonceret, at GeForce Now får 4K120 spilstreaming som del af et opgraderet Ultimate-abonnement, der giver adgang til servere med RTX 4080 grafikkort. Alle Shield TV-bokse er imidlertid begrænset til 4K60 output over HDMI 2.0.

- "GeForce Now Ultimate-medlemmer står til at få tre store streamingopgraderinger. De nye SuperPOD'er er i stand til at gengive og streame med op til 240 fps," lød det fra Nvidia på CES 2023. "4K-spil går fra hurtig til hurtigere med en opgradering fra 60fps til 120fps, mens ultrabrede monitorer vil blive understøttet for første gang med en opløsning på op til 3840x1600, inkl. mange populære varianter såsom 3440x1440 og 2560x1080."

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Selskabet hævder, at klik-til-pixel-forsinkelsen ligger under 40 millisekunder for 240 fps, hvilket understøttes på PC'er – den hidtil laveste forsinkelse på cloud-spil. Det skal retfærdigvis siges, at Smart TV også er begrænset til maksimalt 4K60 under GeForce Now spilstreaming. 4K60 var eksklusivt på Shield i 2021 og i hele 2022, men nyere Samsung TV fik understøttelse af 4K60 i december 2022 og nyere LG TV får det i løbet af 2023, bekræftede LG i nat dansk tid. GeForce Now Ultimate abonnement koster 159 kr/md. Spil skal købes separat. Opgraderet GeForce RTX 4080-ydeevne åbnes i Europa senere i januar.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

TCL præsenterer 2026-modeller med 'Super QD' eller RGB miniLED

27 Mar 2026 |

Første indtryk: Philips 2026 OLED og RGB miniLED

27 Mar 2026 |

Hisense afslører flere 2026-modeller med bl.a. Dolby Vision 2 og miniLED

26 Mar 2026 |

Ny 'The Lord of the Rings: Shadow of the Past' film bekræftet af Peter Jackson

26 Mar 2026 |

Netflix's 'Stranger Things' udkommer på UHD Blu-ray: 25 skiver

26 Mar 2026 |

Sony lancerer første 2026 TV-skærme og lydprodukter

25 Mar 2026 |