Sidste års S95QR videreføres som topmodellen i 2023 og får årets nye funktioner med en firmware-opdatering. LG præsenterer også tre nye soundbarer.
De tre nye soundbarer er: 3.1.3-kanals SC95 som er designet til at matche C-seriens af OLED TV fra LG; 3.1.3-kanals S77S som er en slank soundbar samt 3.0-kanals SE6S som er en kompakt soundbar (ny udgave af LG Eclair). Der er ingen baghøjttalere inkluderet med nogen af de nye soundbarer.
Flagskibet S95QR og mange af LGs 2022 soundbarer fra mellemklassen vil fortsætte i 2023.
Blandt årets nyheder er 'Wow Orchestra', hvor soundbaren fungerer i samspil med et LG TV's højttalere – ligesom Samsungs 'Q-Symphony' – samt en up-mixer, der ifølge selskabet kan tage et 2-kanals lydspor og op-konvertere til 9.1.5 kanaler. Der er desuden 4K 120Hz VRR passthrough, så man kan tilslutte en spilkonsol såsom PS5 eller Xbox Series X direkte til soundbarens HDMI-indgang uden at videosignalet kompromitteres.
De understøtter Dolby Atmos og DTS:X samt mindre avancerede Dolby og DTS lydformater. Nogle af soundbarerne er certificeret IMAX Enhanced.

SC9 som er designet specielt til LGs C-serie OLED TV. Foto: LG
At SC95 er designet til at matche LG's C-serie OLED TV (C2, C3) indebærer, at den hviler på et beslag, der monteres på bagsiden af LG's C-serie OLED TV. Dette giver et mere integreret udseende og sikrer, at soundbaren ligger korrekt ift. at udnytte de loft-vendte enheder, forklarer LG.
- "The 2023 soundbars deliver accurate sound reproduction and enhanced clarity for a more complete home cinema experience with LG’s Triple Sound Technology, which includes the world’s first Triple Up-Firing Speaker. New for this year, Triple Level Spatial Sound Technology employs channel analysis performed by an HRTF-based 3D engine to add a virtual mid-layer. The result is incredibly lifelike sound with a convincing sense of space that puts listeners at the center of an immersive audio environment," sagde LG.
Derudover er de nye soundbarer kompatible med Wowcast som er LGs dongle til TV, der kan tilkøbes til visse TV-modeller. Den tillader trådløs lydforbindelse mellem TV og soundbar i op til Dolby Atmos-lyd.
3.1.3-kanals modeller S77S lanceres i visse lande og byder på mange af de samme funktioner som SC9S, men er ikke designet til at matche nogen bestemt TV-model. Det er i stedet en diskret og slank soundbar. Yderligere detaljer om S77S og SE6S (Eclair) fremgår af tabellen nederst.
LGs 2023 soundbarer lanceres senere på året. Priserne kendes endnu ikke.

SC9 som er designet specielt til LGs C-serie OLED TV. Foto: LG
Firmwareopdatering til 2022-soundbars
Den bedste nyhed er, at årets nye funktioner også kommer til sidste års S95QR flagskib. De omfatter alle funktioner nævnt i de foregående afsnit.
Derudover vil Wow Orchestra blive tilføjet på sidste års S90QY, S80QR, S80QY og S75Q soundbarer, mens 4K 120Hz VRR passthrough kommer til sidste års S90QY, S80QR og S80QY.
LG forventer at frigive firmwareopdateringen i "midten af året".
LG 2023 soundbarer – specifikationer
LG SC95
Designet til at matche LG's C-serie OLED TV (C2, C3) med TV-beslag
3.1.3-kanaler
400W total
Dolby Atmos, DTS:X, IMAX Enhanced
Triple Level Spatial Sound
Smart Up-Mixer
Clear Voice Plus
AI Room Calibration Pro
Meridian
Spotify / Tidal Connect (MQA)
VRR, ALLM, 4K 120Hz, Dolby Vision passthrough
HDMI eARC
Wow Synergy med Wow Orchestra og Wow Interface
Sound Bar Mode Control
Virker med Google Assistant, Amazon Alexa, Apple AirPlay 2
WiFi
Wowcast kompatibel
LG S77S
Slim soundbar
3.1.3-kanaler
400W total
Dolby Atmos, DTS:X
Triple Level Spatial Sound
Smart Up-Mixer
Clear Voice Plus
Meridian
VRR, ALLM, 4K 120Hz, Dolby Vision passthrough
HDMI eARC
Wow Synergy
Sound Bar Mode Control
WiFi
LG SE6S (Eclair)
3.0-kanaler
100W total
Dolby Atmos, DTS:X
Triple Level Spatial Sound
Smart Up-Mixer
Clear Voice Plus
AI Room Calibration Pro
Meridian
Spotify / Tidal Connect (MQA)
VRR, ALLM, 4K 120Hz, Dolby Vision passthrough
HDMI eARC
Wow Synergy
Sound Bar Mode Control
Virker med Google Assistant, Amazon Alexa, Apple AirPlay 2
WiFi
Wowcast kompatibel |
Flatpanels