Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonFørste bøjelige OLED-monitor bliver dyr men ikke uopnåelig - FlatpanelsDK

Første bøjelige OLED-monitor bliver dyr men ikke uopnåelig

19 Dec 2022 | Rasmus Larsen |

En bøjelig udgave af 45-tommer 240Hz OLED-panelet fra LG Display lander i denne måned i form af Corsairs Flex. Skærmen kan bestilles nu til 2400 Euro, altså knap 18.000 kroner.

Corsair Xenoen Flex 45WQHD240 – som skærmen mundret hedder – blev afsløret i august som en af de første to 240Hz OLED-monitorer til PC. LG Electronics' 45-tommer OLED-monitor er buet, mens Corsairs udgave er bøjelig. Det indebærer, at brugeren manuelt kan justere den fra flad til buet med en krumning på op til 800R vha. to håndtag.


Corsair OLED monitor

De to håndtag lader brugeren justere skærmens krumning. Foto: Corsair

Kan købes nu i Danmark

Vi har endnu ikke den danske eller europæiske pris på LGs model, men i USA står den til 1700 dollars. Corsair har nu meldt ud, at deres bøjelige version koster 2000 dollars, altså 300 dollars ekstra ift. LG. Set i det lys er prisen ikke urimelig og det er ikke blot en skør, uopnåelig prototype. Udover 240Hz opdateringsfrekvens har skærmen en opløsning på 3440x1440 pixels (21:9), 0,03 ms (g2g) eller 0,01 ms (tænd/sluk) responstid, 1000 nits maksimal lysstyrke, anti-refleksbelægning, styring af farver og lys på pixel-niveau, 1.350.000:1 kontrastforhold, VRR-support (Nvidia G-Sync, AMD FreeSync Premium) og en 3-årig garanti mod burn-in og døde pixels. Danmark er blandt lanceringslandene og Corsair Xenoen Flex 45WQHD240 kan forudbestilles nu til 2400 Euro, hvilket svarer til cirka 18.000 kroner, på selskabets egen hjemmeside. De første leverancer sker i slutningen af 2022.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Netflix udskyder endnu en storfilm for at give biografpremiere

22 May 2026 |

Første Chromecast begynder at fejle hos brugerne

22 May 2026 |

Oversigt: TCL 2026 TV-skærme

21 May 2026 |

LG introducerer første 1000Hz 1080p monitor

21 May 2026 |

Google TV klargøres til LG-agtig pege-fjernbetjening – hvorfor?

20 May 2026 |

TV 2 Play-kunder kan nu tilkøbe Disney+ og Apple TV med rabat

20 May 2026 |