Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonPhilips starter Android 11 udrulning på 2019 og 2020 TV-modeller - FlatpanelsDK

Philips starter Android 11 udrulning på 2019 og 2020 TV-modeller

08 Dec 2022 | Rasmus Larsen |

Philips springer Android 10 over og rykker direkte på Android 11 i sine 2019- og 2020 TV-modeller. Den nye firmware udrulles nu, men det tager tid, før den dykker op på alle enheder.

Philips 2019 (modelnummer slutter på 04) og 2020 (modelnummer slutter på 05) TV-modeller blev lanceret på Android 9. Selskabet har forpligtet sig selv til at opdatere dem og selvom det har taget sin tid, så får skærmene nu Android 11.

Ligesom Nvidia har Philips besluttet at springe Android 10 over, idet version 10 ikke indeholder relevante nyheder. Android 11 er også en lille opdatering, men den tilføjer trods alt noget: Gboard TV-tastatur, HDMI ALLM (Auto Low Latency Mode) support i apps, instant-apps samt udvidet support af spilcontrollere såsom Nintendos Switch Pro-controller (Bluetooth og USB) og Valves Steam-controller (USB).


Philips 2020 TV

Philips 2020 TV blev lanceret på Android 9 med den gamle brugerflade, som sidenhen er opfrisket uden behov for opgradering af Android-versionen

Derudover står det ikke klart, hvilke nyheder der er i opdateringen, idet Philips ikke har publiceret udgivelsesnoter. Skærmene får Android-sikkerhedpatch fra november 2022. Læs også: Android 13 til TV er klar – endnu en lille opdatering Firmwareversion TPM191E_R.201.000.215.200 er allerede dukket op på de første TV-modeller, bl.a. Philips PUS7403 fra 2019, ifølge Toengel.net. Firmwaren udrulles i etaper ift. land og model, og pt. kun via TV'ets indbyggede opdateringsfunktion. Det er ikke kommet en fil til manuel download endnu, så indtil videre må man væbne sig med tålmodighed. Philips 2019 og 2020 TV-modeller, som opdateres til Android 11, er anført nedenfor.

Philips 2019/2020 TV som får Android 11

FlatpanelsHD
- Kilde: Toengel.net

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Sommerens bedste sci-fi

17 Jul 2026 |

Oversigt: Panasonic 2026 TV-skærme

17 Jul 2026 |

Nu i 4K/HDR: Eraser, Super Mario Galaxy, Speed Racer, Deep Blue Sea

16 Jul 2026 |

Samsungs 2026 OLED TV landet i Danmark

16 Jul 2026 |

Gemini udrulles til Google TV i Europa

16 Jul 2026 |

Smart TV-producenter bruger reklame-indtægter til at holde priserne nede

15 Jul 2026 |