Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonMicrosoft hæver prisen på Xbox Series X/S spil næste år - FlatpanelsDK

Microsoft hæver prisen på Xbox Series X/S spil næste år

06 Dec 2022 | Rasmus Larsen |

Fra og med 2023 vil spil som Forza Motorsport, Redfall og Starfield blive dyrere. Alternativet er at få dem på Xbox Game Pass, som Microsoft retter fokus mod.

Microsoft følger i fodsporene på andre store spilstudier, som har hævet prisen på egne spil fra 60 til 70 dollars, og 80 Euro i Europa. Microsoft bekræfter planerne overfor IGN.

- "Denne pris afspejler indholdet, omfanget og den tekniske kompleksitet af disse titler," siger en talsmand for Microsoft. "Som med alle spil udviklet af vores hold på Xbox, vil de også være tilgængelige med Game Pass samme dag, de lanceres."


New Xbox dashboard

Xbox-spil bliver dyrere næste år sammen med en ny brugerflade, der reklamerer for Xbox Game Pass. Foto: Microsoft

Alternativet er Xbox Game Pass

Sony, Ubisoft og Take-Two Interactive har allerede hævet priserne. Microsoft har ikke kommenteret på prisen i Europa, men det virker sandsynligt, at den ligeledes lander på 80 Euro (ca 600 kroner). De første Xbox-spil, der bliver dyrere, er Forza Motorsport, Redfall og Starfield. Alternativet er at tilmelde dig Microsofts abonnementstjeneste Xbox Game Pass til 79 kr/md., hvor alle spil udviklet af Xbox-spilstudier bliver tilgængelige samme dag, de lanceres. I modsætning til Sony har Microsoft ikke præsenteret planer om at hæve prisen på Xbox konsoller. - Kilde: IGN

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Sommerens bedste sci-fi

17 Jul 2026 |

Oversigt: Panasonic 2026 TV-skærme

17 Jul 2026 |

Nu i 4K/HDR: Eraser, Super Mario Galaxy, Speed Racer, Deep Blue Sea

16 Jul 2026 |

Samsungs 2026 OLED TV landet i Danmark

16 Jul 2026 |

Gemini udrulles til Google TV i Europa

16 Jul 2026 |

Smart TV-producenter bruger reklame-indtægter til at holde priserne nede

15 Jul 2026 |