Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonStrenge 2023-energikrav til TV-skærme revideres ikke, siger EU-Kommissionen - FlatpanelsDK

Strenge 2023-energikrav til TV-skærme revideres ikke, siger EU-Kommissionen

02 Dec 2022 | Rasmus Larsen |

EU's strengere Energieffektivitetsindeks (EEI) træder i kraft den 1. marts 2023 uden ændringer. Det har EU-Kommissionen bekræftet over for den italienske avis DDay.

Tidligere på året advarede TV-producenter og den amerikanske brancheforening for 8K TV om potentielt salgsstop af 8K TV i Europa som følge af EU's opdaterede Energieffektivitetsindeks (EEI) for 2023. I dag er alle typer 8K TV fritaget for at skulle overholde grænseværdierne for maksimalt strømforbrug, men denne undtagelse bortfalder i marts 2023. 

- "Medmindre noget ændrer sig, vil den frembrydende 8K-industri fra marts 2023 få problemer pga. EU's afgørelse for regulering af 8K. På dette tidspunkt står nye EU-regler for strømforbrug til at træde i kraft. Grænserne for strømforbrug på 8K TV (og microLED-baserede skærme) er sat så lavt, at stort set ingen af disse enheder kan bestå," skrev brancheforeningen 8K Association i et udmelding tidligere på året (oversat).

I oktober beregnede Flatpanels EEImax (Energy Efficiency Index Maximum) for populære TV-størrelser. Her er hvad det betyder for LCD, OLED og microLED TV, både 4K og 8K. Loftet for strømforbrug vedrører TV'ets fabriksbilledindstillinger. 

TV-størrelseMarts 2023: Max strømforbrug for 4K og 8K TV
40"48 W
42"53 W
48"66 W
55"84 W
65"112 W
75"141 W
77"148 W
83"164 W
85"169 W
88"178 W

Slår igennem uden ændring

TV-producenter har forsøgt at få EU-Kommissionen til at tage regulativet, som blev udstedt i 2019, op til revision baseret på denne passage i teksten fra EU: "The Commission shall review this Regulation in the light of technological progress and shall present the results of the assessment, including, if appropriate, a draft revision proposal, to the Consultation Forum no later than 25 December 2022". Det sker ikke. EU-Kommissionen har overfor den italienske avis DDay bekræftet, at de ikke agter at revidere de nye grænseværdier for 2023 og frem. De strengere krav træder derfor i kraft den 1. marts 2023 uden ændringer. Kommissionen mener videre, at det er muligt for TV-producenter at få deres 8K TV til at overholde kravene. - "Kommissionens oplysninger bekræfter, at det stadig vil være muligt for producenter at tilbyde kompatible 8K TV," skrev EU-Kommissionen i en erklæring til DDay.it (oversat). "I nogle tilfælde efter implementering af tekniske eller softwareforbedringer fra producenter." - Kilde: DDay.it

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

PlayStation VR2 virker snart med PC'en inkl. Steams VR-spil

04 Jun 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Apple TV+ i maj

04 Jun 2024 |

Første test af live-tv over 5G i Danmark

04 Jun 2024 |

Massiv stigning af tv-pirater i Norden

03 Jun 2024 |

Acer afslører sine første 480Hz OLED-monitorer & Google TV-monitorer

03 Jun 2024 |

Netflix appen fjernes på 2014 Sony TV

03 Jun 2024 |