Der er i dag åbnet for forsalg af PlayStation VR2 hos danske forhandlere. Produktet kommer også i bundle med Horizon.
Den europæiske pris på 600 Euro er blevet til 4.790 kroner i Danmark. I bundle med Horizon: Call Of The Mountain, som er baseret på de populære Horizon-spil, lander prisen på 5.199 kroner.
Det er en højere pris end PlayStation 5 konsollen, som kræves for at kunne bruge PS VR2.

PS VR2 koster ekstra, hvis man vil have spil med, og det skal man da tidligere spil ikke virker
Det nye VR-headset har 4K OLED-skærm, der understøtter HDR og op til 120Hz. Det står i kontrast til Metas Quest Pro-headset, der har en traditionel LCD-skærm. Der findes ikke VR-headset til Xbox.
Læs også: PlayStation VR2 får 'virtuel biograf' i 1080p HDR
Der er foreløbigt afsløret 15 spil til PS VR2 og Sony forventer, at omtrent 20 er klar til lanceringen. PS VR2 er ikke kompatibel med eksisterende spil til PS VR, med mindre de opgraderes af udvikleren.
PS VR2 kan leveres fra den 22. februar 2023.
Priser og forhandlere:
PlayStation VR2
PlayStation VR 2 med Horizon: Call Of The Mountain