Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLGs design OLED TV er landet i Danmark - FlatpanelsDK

LGs design OLED TV er landet i Danmark

11 Nov 2022 | Rasmus Larsen |

Med et design, der minder om Bang & Olufsens BeoVision 10, lanceres LG Art90 i Danmark. Det er et OLED TV med motoriseret frontcover og galleri-funktion.

TV'et findes kun i 65-tommer og Flatpanels fik det præsenteret tidligere på året (se video). Staffeli-rammen kan hvile op ad væggen eller vægmonteres.

Skærmens frontcover ruller op og ned afhængigt af tilstanden. Når TV'et ikke er i brug kan en Always Ready-funktion vise klokken og vejret samt afspille musik i et såkaldt Line View. Der kan fremvises digitale kunstværker i fuld skærm vha. en indbygget galleri-funktion.


LG Art90

LG Art90 i fuld skærm og 'Line View'. Foto: LG

Billedkvaliteten er fremragende fordi Art90 svarer til LG's 'OLED Evo'-modeller (test af LG G2). Højttalerne er bedre end gennemsnittet, men ikke i nærheden af et typisk Bang & Olufsen TV. Det samme gælder finish. Skærmen har desuden alle de egenskaber, som kendes fra LG OLED TV inkl. webOS-platform, HDMI 2.1 med 4K120 og VRR, Dolby Vision, Dolby Atmos og 4K-opløsning. Den vejledende pris er 44.999 kroner. Det er væsentligt billigere end et B&O TV og nogenlunde på linje med et OLED TV fra Loewe. LGs sydkoreanske rival Samsungs bud på et design-TV hedder The Frame, som koster 15.000 kroner i 65-tommer. Det har traditionel LCD-skærmteknologi. 65-tommer LG Art90 kan købes nu i Danmark hos udvalgte forhandlere.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple TV åbner for bruger- og børneprofiler uden Apple-konto

15 Dec 2025 |

Flere 720Hz RGB Tandem OLED-monitorer annonceret

15 Dec 2025 |

'Brødrene Løvehjerte'-serie af Thomas Vinterberg lander på Apple TV

12 Dec 2025 |

Regeringen vil gøre VPN ulovligt til streaming

11 Dec 2025 |