Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTCL bruger nu tre forskellige TV-platforme - FlatpanelsDK

TCL bruger nu tre forskellige TV-platforme

28 Oct 2022 | Rasmus Larsen |

TCL favner bredt og sælger nu TV baseret på tre forskellige platforme; Android TV, Roku OS og FireTV. Det vidner om et marked for Smart TV, der stadig ikke har sat sig.

Mobilmarkedets duopol med Android og iOS står i stærk kontrast til TV-markedets virvar af platforme og styresystemer. Her findes Googles Android TV (og Google TV), Apples tvOS, Amazons FireTV, Roku OS, LGs webOS og Samsungs My Home Screen, for bare at nævne de største.

Udover at spille på tre heste, er lanceringen af FireTV fra TCL bemærkelsesværdig fordi Google kontraktuelt har forhindret partnere i at bruge konkurrerende Android-baserede platforme. FireTV er baseret på Android, specifikt AOSP (Android Open Source Project).

Denne kontraktbestemmelse blev anfægtet juridisk (via TechCrunch), hvilket nok forklarer, hvorfor både Hisense, Xiaomi og nu TCL alle for nylig har udvidet deres respektive modelprogram med FireTV i tillæg til Android TV.


TCL FireTV

TCL FireTV (CF6). Foto: Amazon

FireTV sælges endnu ikke i Danmark. TCL går til at starte med ud i Tyskland, Italien, Spanien og Storbritannien med 50- og 55-tommer FireTV-modeller med 4K-opløsning og LCD-paneler. Prisen starter på 400 Euro. - "Vores portefølje af indbygget FireTV fortsætter med at vokse over hele verden, og vi er glade for at udvide den yderligere ved at samarbejde med TCL," sagde Eric Saarnio, VP for Amazon Devices International. "Sammen med TCL er vi i stand til at levere et endnu mere mangfoldigt udvalg af innovative Smart TV af høj kvalitet, der kombinerer FireTV's bedste underholdningsoplevelser i klassen med TCL's Smart TV i verdensklasse." FireTV byder ligesom på andre TV-platforme på streaming-apps og andre funktioner såsom stemmestyring. Amazon har ikke kommenteret på planer om at lancere FireTV i Norden.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Nintendo Switch 2 får endelig VRR-support i TV-dock

11 Sep 2026 |

Nu stiger UHD Blu-ray afspillere også i pris

10 Sep 2026 |

Netflix har redesignet sin app til iPhone Duo

10 Sep 2026 |

TCL's nye soundbarer har 'Audio by Bang & Olufsen', op til 11.1.4 Atmos

09 Sep 2026 |

Viaplay-kunder kan nu tilkøbe Apple TV streaming med rabat

09 Sep 2026 |

LG Smart TV taget i at kortlægge, optage lyd og transskribere

08 Sep 2026 |