Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonYouSee tager over efter Stofa i Aarhus og omegn - FlatpanelsDK

YouSee tager over efter Stofa i Aarhus og omegn

25 Oct 2022 | Rasmus Larsen |

Når Stofa den 1. december opsiger 40.000 kunder i Aarhus og omegn, så bliver det YouSee, der tager over. Vios har nemlig valgt YouSee, som leverer gratis grundpakke i december måned.

Aarhusianere får ikke sort skærm den 1. december, når Stofa trækker stikket. Sådan lyder meldingen i dag fra Vios, som er Antenneforeningen Aarhus' (AFAA) egen tjenesteudbyder, og YouSee, som Vios har valgt som tv-leverandør.

I december måned får aarhusianere automatisk YouSees grundpakke med 23 kanaler gratis, mens de beslutter sig for, hvad der skal ske fra 2023. Mulighederne er at forsætte med YouSee grundpakke, opgradere til YouSee Play, vælge Allentes tv-pakker via Fastspeed eller gå helt udenom antenneforeningen og satse på streamingtjenester.

- "Vi har igennem lang tid haft en rigtig god dialog med YouSee og er glade for endelig at kunne offentliggøre vores samarbejde, som kan rydde enhver bekymring for sort skærm af vejen hos vores mange medlemmer. Vores opgave er at sikre det bedste udvalg af tjenester og produkter til konkurrencedygtige priser, hvor det er medlemmernes behov, der er i fokus. Og YouSee er den rette partner for os, fordi vi med YouSee Play nu kan tilbyde at fremtidssikre medlemmernes tv- og streamingforbrug via en digital app-løsning," siger Michael Jakobsen, adm. direktør i Vios.


YouSee Play uden tv-boks

Hvis aarhusianere vælger at opgradere til YouSee Play, så skal man være opmærksom på, at YouSee Play ikke længere virker via TV'ets DVB-C tuner med kortlæser. Ydermere har Vios i aftalen fravalgt muligheden for YouSee tv-boks, hvilket er et nybrud. - "Vios har valgt YouSee, fordi de tror på, at fremtiden tilhører digitale underholdningsprodukter, og det kan vi nu levere med YouSee Play som ren app-løsning. YouSee Play er også et svar på, at tv-markedet undergår enorm forandring, og mange helt fravælger de faste tv-pakker, som ikke længere fungerer for alle. Derfor er denne samarbejdsaftale også en utrolig interessant case for os, hvor vi får at se, hvor mange traditionelle tv-kunder vi med YouSee Play kan flytte over til et rent digitalt tv- og streamingforbrug," siger Christian Morgan, CEO i YouSee. Der er tæt på 90.000 husstande i AFAAs område.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple TV åbner for bruger- og børneprofiler uden Apple-konto

15 Dec 2025 |

Flere 720Hz RGB Tandem OLED-monitorer annonceret

15 Dec 2025 |

'Brødrene Løvehjerte'-serie af Thomas Vinterberg lander på Apple TV

12 Dec 2025 |

Regeringen vil gøre VPN ulovligt til streaming

11 Dec 2025 |