Apple har i dag præsenteret en 2022 Apple TV 4K med en ny, lavere startpris på 1.299 kroner. Den har A15 Bionic chip og kommer i to versioner med op til 128GB lagerplads til apps og spil.
A15 Bionic i den nye Apple TV 4K boks giver en CPU-ydeevne, der er op til 50 procent hurtigere end den forrige generation (A12), mens GPU-ydeevnen er op til 30 procent hurtigere til mere flydende gameplay i spil.
Samtidig forbruger den "30 procent mindre strøm end den forrige generation" og den forbedrede energieffektivitet i A15 Bionic eliminerer behovet for en køler i boksen, ifølge Apple.

Apple TV 4K 2022
- "Apple TV 4K er den ultimative måde for Apple-brugere at se deres yndlingsunderholdning på hjemmets største skærm, og nu er det endnu mere kraftfuldt end nogensinde før," sagde Bob Borchers, Apple’s vice president of Worldwide Product Marketing. "Det nye Apple TV 4K er ikke som noget andet på markedet – i kraft af dets problemfrie forbindelse med andre Apple-enheder, brugervenligheden og adgangen til fantastisk Apple-indhold. Det giver alle i familien noget at holde af."
Boksen kommer i to konfigurationer: Apple TV 4K (Wi-Fi), som tilbyder 64GB lagerplads samt Apple TV 4K (Wi-Fi + Ethernet), som tilbyder understøttelse af Gigabit Ethernet til netværk og streaming, Thread mesh-netværksprotokol til at forbinde endnu mere hjemmetilbehør og dobbelt så meget lagerplads til apps og spil (128 GB).

HDR10+ support slutter sig til Dolby Vision og HDR10. Apple siger, at HDR10+ vil virke "med kompatibelt indhold i supporterede apps", men giver ikke nærmere detaljer.
Og så kommer Siri endelig på dansk til Apple TV.
Boksen er udstyret med en HDMI-port der understøtter HDMI 2.1 eARC men maksimalt 4K60 output. Der er heller ikke noget nyt om AV1 videodekodning. Den har WiFi 6 med 2x2 MIMO og Bluetooth 5.0.

Apple TV 4K 2022 kommer uden Ethernet-port i 64GB udgaven
Fjernbetjeningen har samme design men bruger nu USB-C til opladning i stedet for Lightning. Den kan desuden købes separat for 579 kroner fra i dag og er kompatibel med alle generationer af Apple TV 4K og Apple TV HD.
Den nye Apple TV 4K boks med Siri Remote kan bestilles fra i dag til en ny startpris på 1.299 kroner. Udgaven med 128GB og Ethernet-port koster 1.499 kroner. Den kan leveres fra den 4. november. Der medfølger i købet Apple TV+ og Apple Arcade i tre måneder.
2022 Apple TV 4K – specifikationer
Størrelse og vægt
Højde: 31 mm
Bredde: 93 mm
Dybde: 93 mm
Vægt (Wi‑Fi): 208 g
Vægt (Wi‑Fi + Ethernet): 214 g
Kapacitet
64 GB (Wi‑Fi)
128 GB (Wi‑Fi + Ethernet)
Forbindelse
Wi‑Fi version
HDMI 2.1
Wi‑Fi 6 (802.11ax) med 2 x 2 MIMO
Trådløs Bluetooth 5.0-teknologi
Infrarød modtager
Indbygget strømforsyning
Wi‑Fi + Ethernet version
HDMI 2.1
Wi‑Fi 6 (802.11ax) med 2 x 2 MIMO
Trådløs Bluetooth 5.0-teknologi
Infrarød modtager
Indbygget strømforsyning
Understøtter Thread-netværk4
Gigabit Ethernet
Apple TV Remote
Trådløs Bluetooth 5.0-teknologi
Infrarød sender
USB‑C-stik til opladning
Genopladeligt batteri, der giver månedsvis af batteritid på en enkelt opladning (ved typisk daglig brug)
Opladning via USB‑C til computer eller strømforsyning (sælges separat)
Styr dit TV eller din modtager via IR eller CEC
Processor
A15 Bionic-chip
Videoformater
SDR-video med AVC/HEVC (Main/Main 10 Profile) op til 2160p, 60 billeder pr. sek.
Dolby Vision (Profile 5) op til 2160p, 60 billeder pr. sek.
HDR10+/HDR10/HLG med HEVC (Main 10 Profile) op til 2160p, 60 billeder pr. sek.
H.264 Baseline Profile level 3.0 eller lavere med AAC-LC-lyd op til 160 Kbps pr. kanal, 48 kHz, stereolyd i filformaterne .m4v, .mp4 og .mov
MPEG-4-video op til 2,5 Mbps, 640 x 480 pixels, 30 billeder pr. sekund, Simple Profile med AAC-LC-lyd op til 160 Kbps, 48 kHz, stereolyd i filformaterne .m4v, .mp4 og .mov
Lydformater
HE-AAC (V1), AAC (op til 320 Kbps), beskyttet AAC (fra iTunes Store), MP3 (op til 320 Kbps), MP3 VBR, Apple Lossless, FLAC, AIFF og WAV, AC‑3 (Dolby Digital 5.1), E-AC‑3 (Dolby Digital Plus 7.1 surroundsound) og Dolby Atmos
Billedformater
HEIF, JPEG, GIF, TIFF |
Flatpanels