Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonYouTube eksperimenterer med 4K bag betalingsmur, flere reklamer - FlatpanelsDK

YouTube eksperimenterer med 4K bag betalingsmur, flere reklamer

03 Oct 2022 | Rasmus Larsen |

YouTube tester i øjeblikket nye tiltag blandt tilfældige brugere, herunder op til 10 annoncer i træk samt en begrænsning på 4K-streaming til Premium-abonnenter.

Den Google-ejede videotjeneste YouTube har et Premium-abonnement, som fjerner reklamer og giver et par andre fordele. Ikke overraskende gør tjenesten, hvad den kan for at overtale brugere til at betale ekstra.

For nyligt begyndte flere brugere at berette om reklamepauser med op til 10 reklamer i træk, som ikke kunne springes over. Det er en del af et eksperiment.

- "Vi kørte et lille eksperiment globalt, der viste flere annoncer i en annonce-pod, når seerne så længere videoer på tilsluttede TV. Målet er at skabe en bedre oplevelse for seerne ved at reducere annoncepauser," sagde en talsmand for YouTube til PCMag.

En håndfuld brugere på reddit oplever nu, at 4K (2160p) streaming er begrænset, så det kun virker med Premium-abonnement. Det er tilsyneladende endnu en test, idet andre brugere stadig har adgang til 4K-streaming uden beregning. Under denne ordning vil 8K-streaming sandsynligvis også være begrænset.


YouTube 4K premium

YouTube tester flere reklamer og 4K i Premium. Foto: Reddit & PCMag

Om tiltagene slår rødder, vides endnu ikke, men det står klart, at YouTube eksperimenterer med forskellige tiltag ift. at få Premium til at fremstå mere attraktivt. Mange brugere har fundet måder til at blokere det stigende antal reklamer på YouTube, men der er ingen måde at få adgang til Premium på, uden at betale eller dele abonnement. Netflix begrænser allerede 4K, HDR og Dolby Atmos til sit Premium-abonnement. - Kilde: PCMag, Reddit (2)

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Tilbudsjagten er opgraderet – kig ind!

28 Oct 2025 |

Oversigt: YouSee pris-stigninger og indholdsændringer i 2026

28 Oct 2025 |

Branchen i opråb: Ureguleret AI er trussel mod dansk kultur

28 Oct 2025 |

Tidligere B&O-designer: Anklager mod Canvas holder ikke

27 Oct 2025 |

Færdig dansk serie fra 2024 endt i streaming-limbo

27 Oct 2025 |

Norlys tv-pakker bliver endnu dyrere i 2026

27 Oct 2025 |