Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSony: Vi hæver prisen på PlayStation 5 - FlatpanelsDK

Sony: Vi hæver prisen på PlayStation 5

25 Aug 2022 | Rasmus Larsen |

Inflationen og ufavorable valutakurser tvinger Sony til at hæve prisen på begge udgaver af PlayStation 5 konsollen. Prisen i Europa stiger med 50 Euro.

PlayStation 5 blev lanceret i november 2020 til 400 Euro (og 3.400 DKK i Danmark) og 500 Euro (og 4.199 DKK i Danmark) for henholdsvis Digital og Disc udgaverne.

Nu stiger de officielle priser i Europa til hhv. 450 og 550 Euro. De danske priser er endnu ikke bekræftet. USA går fri af prisstigningerne.

Prisstigningen i Europa kommer netop som leverancesituationen på både PlayStation 5 og Xbox Series var begyndt at lysne. Det er stadig ikke muligt at gå ind fra gaden og købe en PS5, men der åbnes oftere for bestilling af nye puljer. Spørgsmålet er nu om Microsoft følger efter eller holder priserne i ro for at kapre konsolkunder.

 Læs også: Test: Xbox Series X

Sony forklarer, at årsagen til prisstigningen er inflationen og udviklingen i valutakurser pga. den aktuelle, globale forsyningskrise.

- "Det globale økonomiske miljø er en udfordring, som mange af jer rundt om i verden uden tvivl mærker. Vi ser høje globale inflationsrater såvel som ugunstige valutatendenser, der påvirker forbrugerne og skaber pres på mange industrier. Baseret på disse udfordrende økonomiske forhold har SIE truffet den svære beslutning at øge den anbefalede detailpris (RRP) for PlayStation 5 på udvalgte markeder i Europa, Mellemøsten og Afrika (EMEA), Asien-Stillehavsområdet (APAC), Latinamerika ( LATAM), samt Canada. Der vil ikke være nogen prisstigning i USA," lyder udmeldingen fra Sony.

Sony oplyser i samme omgang, at deres aktuelle topprioritet er at øge produktionskapaciteten så der kan sendes flere PS5 konsoller på markedet.

Nye vejl. priser på PlayStation 5

Europe
  • PS5 with Ultra HD Blu-ray disc drive – €549.99
  • PS5 Digital Edition – €449.99 UK
  • PS5 with Ultra HD Blu-ray disc drive – £479.99
  • PS5 Digital Edition – £389.99 Japan (effective Sept. 15, 2022)
  • PS5 with Ultra HD Blu-ray disc drive – ¥60,478 yen (including tax)
  • PS5 Digital Edition – ¥49,478 yen (including tax) China
  • PS5 with Ultra HD Blu-ray disc drive – ¥4,299 yuan
  • PS5 Digital Edition – ¥3,499 yuan Australia
  • PS5 with Ultra HD Blu-ray disc drive – AUD $799.95
  • PS5 Digital Edition – AUD $649.95 Mexico
  • PS5 with Ultra HD Blu-ray disc drive – MXN $14,999
  • PS5 Digital Edition – MXN $12,499 Canada
  • PS5 with Ultra HD Blu-ray disc drive – CAD $649.99
  • PS5 Digital Edition – CAD $519.99
  • Flatpanels

    Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

    Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

    Flere nyheder

    Apple TV appen har nu Google Cast support på Android

    17 Dec 2025 |

    Warner afviser Paramounts købstilbud

    17 Dec 2025 |

    Samsung annoncerer 'Micro RGB' LCD TV i 55-115", hævder 100% HDR-farver

    17 Dec 2025 |

    'Avatar: Fire and Ash' igen skabt i 3D og 48fps HFR – hvordan skal du se den?

    16 Dec 2025 |

    Regeringen udsætter kontroversielt VPN-forbud

    16 Dec 2025 |

    LG præsenterer sine første 'Micro RGB' LCD TV

    16 Dec 2025 |