Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonStigende piratkopiering i Danmark: Ny kampagne søsættes - FlatpanelsDK

Stigende piratkopiering i Danmark: Ny kampagne søsættes

22 Aug 2022 | Rasmus Larsen |

13% af den danske befolkning piratkopierer eller streamer ulovligt, ifølge ny undersøgelse. Det er en stor stigning, hvorfor kampagnen 'Os Der Elsker Film' relanceres.

Ifølge undersøgelsen foretaget af Mediavision ser 580.000 danskere film og serier ulovligt, hvilket er en stigning på 80.000 siden foråret 2021. Det svarer til 13% af den danske befolkning mellem 15 og 74 år. Det er samtidig den højeste andel siden 2014, hvor Mediavision begyndte at måle.

Undersøgelsen har desuden fundet ud af, at mere end 70% af de ulovlige streamere i Danmark finder indholdet på Facebook og YouTube. 40% af indholdet er danskproduceret, hvilket er en stigning fra 32% i 2021 og 21% i 2020.

 Læs også: Guide: Streamingtjenester, TV-platforme & apps



Kampagne genstartes

Den stigende mængde piratkopiering og ulovlig streaming har fået RettighedsAlliancen til at genstarte kampagnen Os Der Elsker Film, som også tidligere har opfordret danskere til at droppe praksis. Det sker med støtte fra Det Danske Filminstitut, Kulturministeriet, Producent Rettigheder Danmark og Biografklub Danmark Fonden. - "Ulovlig streaming af film og serier er stadig alt for udbredt og hele 40 % af de titler, der streames ulovligt i dag, er danskproduceret. Fra Filminstituttets side er vi glade for endnu engang at være en del af `Os Der Elsker Film ́ kampagnen, der skal motivere og hjælpe især de yngre seere til at forstå, hvorfor det er en rigtig god idé at holde sig til de lovlige udbydere og sites, når de vil se deres yndlingsfilm," siger Claus Ladegaard, adm. direktør for Det Danske Filminstitut (DFI). - "Pirateri er ikke kun noget der sker i Guineabugten, men også når teknologisk langfingrede tyveknægte snupper originalmateriale. Tyveriet stiger desværre voldsomt, når filmen overgår fra biograferne til streaming, eller slet ikke har været forbi det store lærred, hvorfor Danske Biografer naturligvis bakker op om kampagnen Os Der Elsker Film," siger Michael Valentin, direktør for Danske Biografer. Kampagnen henvender sig særligt til unge mellem 18 og 29 år, idet de er mest tilbøjelige til at benytte de ulovlige alternativer. Over 40% af danskere i denne gruppe benytter de ulovlige metoder, ifølge kampagnens hjemmeside. - Kilde: Nordic Piracy, Osderelskerfilm.dk, Foto: Batu Gezer & Denise Jans

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Sharp trækker sig fra produktion af skærmpaneler

23 May 2024 |

'Dune 2' kan nu streames på Max i 4K – se hvad der ellers er på vej

22 May 2024 |

MicroLED-monitorer rykker nærmere

22 May 2024 |

Sonos Ace virker også som Dolby Atmos-hovedtelefoner til film

21 May 2024 |

Discoverys kanaler vender tilbage hos YouSee

21 May 2024 |

Så er Max åben i Danmark

21 May 2024 |