TV-skærme nærmer sig projektorlærreder i størrelse og med TCL's første 98-tommer er prisen ikke længere astronomisk. Skærmen lanceres til en intropris på 25.999 kroner.
Efter 65-tommer skærme begyndte at vinde indpas i 10'erne, har vi de seneste år været vidne til hastigt faldende priser på 70- til 85-tommer TV. Nu kommer næste skridt på næsten 100-tommer.
TCL oplyste tidligere på året, at 98-tommer C735 får en vejl. pris på ca. 45.000 kroner. Den faktiske startpris lander dog markant lavere på 25.999 kroner.
Det er en intropris, der gælder i denne weekend. Skærmen kan leveres fra ultimo september.
Skærmen fra TCL er ikke den første af sin slags, men det er den første som sælges til en realistisk pris. Til sammenligning koster Samsungs 98-tommer 4K LCD TV knap 110.000 kroner, mens Sonys 98-tommer 8K LCD TV koster 500.000 kroner. LG lancerer senere på året det første 97-tommer 4K OLED TV til 185.000 kroner.

Selskabet anbefaler 3,5-4 meters siddeafstand. Foto: TCL
TCL producerer selv panelet
At kinesiske TCL kan gå ud med en så meget lavere pris end konkurrenterne, skyldes, at de selv producerer LCD-paneler i datterselskabet CSoT, der i øvrigt i stor stil leverer LCD-paneler til bl.a. Samsungs TV-skærme.
CSoT har en af verdens mest avancerede LCD-fabrikker. Det er en såkaldt 10.5G fabrik, som kan producere de største skærmpaneler til forbrugermarkedet pt.
Læs også: Oversigt: TCL 2022 TV

98" C735. Foto: TCL
TCL 98C735 byder på bl.a. 4K-opløsning, 100/120Hz LCD-panel, LED zone-styring (modsat de mindre C735 størrelser), Google TV (med Android 11) og to HDMI 2.1 porte til 4K120 sammen med spilkonsoller som PS5 og Xbox Series X.
98" TV på det danske marked
TCL C735 | 4K LCD Bagbelyst LED (98" zone-styret) Google TV 11.0 | |
Samsung QN90A | 4K LCD miniLED med zone-styring Tizen 6.0 | |
Sony ZG9 | 8K LCD Bagbelyst LED med zone-styring Dolby Vision X-Wide Angle Android TV 8.0 (Oreo) | |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Serie | Features | Startpris (vejl.) | Laveste pris (Pricerunner) |
---|
Flatpanels