Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLG Display fremviser 97" OLED.EX der vibrerer for at skabe 5.1 lyd - FlatpanelsDK

LG Display fremviser 97" OLED.EX der vibrerer for at skabe 5.1 lyd

11 Aug 2022 | Rasmus Larsen |

Skærmen har LG Displays nyeste OLED.EX teknologi i kombination med 'Cinematic Sound OLED', der bruger selve OLED-panelet som højttalersystem.

LG Display producerer OLED-panelerne i LG Electronics, Sony, Panasonic, Philips og andre mærkers OLED TV, så sandsynligheden for, at dette nye panel når ud i et TV fra et af de populære mærker i nærmeste fremtid, er ganske god.

LG Electronics lancerer det første 97-tommer 4K OLED TV senere i år, men det vil ikke være udstyret med højttalersystemet i panelet. På nuværende tidspunkt er det kun Sony OLED TV, der anvender denne unikke lydteknologi. Sony kalder det 'Acoustic Surface Audio'.

- "Den nyligt afslørede 97-tommer OLED.EX skærm kan prale af den specielle 'Film CSO (Cinematic Sound OLED)' teknologi, som tillader skærmen at vibrere og skabe lyden direkte fra skærmen uden separate højttalere. Et 5.1-kanals lydsystem er indlejret i widescreen, hvilket skaber en effekt, der tilbyder et filmisk niveau af fordybelse," forklarer LG Display.

Bag skærmen sidder flere aktuatorer og hver af dem anvender et område af OLED-panelet til en slags højttalermembran til de 5 lydkanaler, flankeret af en separat bashøjttaler. Det fremgår ikke af LG Displays beskrivelse, hvordan bagkanalerne virtualiseres.


97 OLED EX

97-tommer OLED.EX med 5.1-kanals Cinematic Sound OLED indbygget. Foto: LG Display

Første 42-tommer OLED.EX

Det nye 97-tommer panel udstilles for første gang i denne uge i Sydkorea på K-Display 2022 udstillingen sammen med det første 42-tommer OLED.EX panel. Dette 42-tommers panel vil begynde at dukke op i LG C2 i andet halvår 2022. Læs også: Philips 2022 OLED TV har mere lysstærkt 'OLED EX'-panel, IMAX Enhanced OLED.EX er LG Displays nye deuterium-baserede (tung brint) OLED-panel, som selskabet hævder er "op til 30 procent mere lysstærkt sammenlignet med konventionelle OLED-skærme".

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

'Spider-Man: Brand New Day' ude nu – her er den bedst og billigst

06 Oct 2026 |

Netflix indfører danske reklamer: Her er de store spørgsmål

06 Oct 2026 |

Paramount og Warner bliver til Skydance

05 Oct 2026 |

Titler fra Disney og Pixar kommer på Netflix

05 Oct 2026 |

Nvidia Shield udsolgt verden over men håbet lever

02 Oct 2026 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Disney+ i oktober

02 Oct 2026 |