Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonViaplay mister efter 18 år NFL – Apple står på spring - FlatpanelsDK

Viaplay mister efter 18 år NFL – Apple står på spring

10 Aug 2022 | Rasmus Larsen |

Amerikansk fodbold og Super Bowl-finalen skal efter 18 år ikke længere vises på TV3/Viaplay. NFL har lanceret egen tjeneste og rygtet vil vide, at Apple også skal vise NFL.

Streaming har ændret tv-markedet, påpeger Viaplay. Sportsorganisationer ønsker større kontrol over sendingerne og laver i stigende grad globale aftaler frem for aftaler med lokale tv-kanaler.

- "Der er sket store ændringer på tv-markedet over de senere år. Mange ser i dag streamingstjenster. Det betyder, at rettigheden ikke har den samme værdi for os som tidligere," siger Peter Nørrelund, chef for sport hos Viaplay Group, til Ekstra Bladet. "Samtidig ønsker NFL at kapitalisere deres rettighed via deres egen streamingstjeneste, Game Pass. Det gør ikke situationen nemmere for os. Derfor har vi ikke længere NFL-rettighederne."

Viaplay har ikke sænket prisen på sportspakken efter tabet af NFL.


Egen tjeneste plus global partner

NFL's egen streamingtjeneste hedder NFL Game Pass og koster ca. 1.900 kroner i Danmark. Men NFL har ikke apps til alle de populære TV-platforme, hvorfor de også leder efter distributionspartnere. Amazon, Apple og Disney har efter sigende budt på NFL-rettighederne. Ifølge mediet Puck News bliver det sandsynligvis Apple, som snupper rettighederne, der efter sigende koster op mod 3 mia. dollars årligt. - "The race for the Ticket has therefore come down to Apple and Amazon, and while nothing has been signed or agreed to, I have been given ample reason to believe that Apple is the most likely winner of the sweepstakes—and not merely because I was told that Apple’s Tim Cook and Eddy Cue met with Goodell in Sun Valley" skrev Puck News i juli. Apple har allerede meldt sig på banen som indkøber af sportsrettigheder. Selskabet skal vise samtlige "rigtige" fodboldkampe fra MLS-ligaen verden de næste 10 år. Det sker som streaming i Apple TV appen. Apple har desuden sikret sig rettigheder til at vise baseball fra MLB i 12 år lande – flere følger. Puck News mener desuden at vide, at både Amazon og Apple overvejer bud på UEFA Champions League-fodbold, dog kun lokalt i USA i første omgang. - Kilde: EB, Puck News
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple åbner sit Immersive Video-format så alle kan producere indhold

20 Jun 2025 |

Apples nye Spatial Audio-format overgår Dolby Atmos

19 Jun 2025 |

Philips 2025 OLED TV er landet i Danmark

19 Jun 2025 |

Samsung lancerer nye soundbarer inkl. ny topmodel

19 Jun 2025 |

Næste Xbox får AMD chip, vil ikke længere være låst til Xbox Store

18 Jun 2025 |