Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsung fortsætter praksis med at begrænse nye apps til nyeste TV - FlatpanelsDK

Samsung fortsætter praksis med at begrænse nye apps til nyeste TV

04 Aug 2022 | Rasmus Larsen |

To mastodonter, Amazon og Samsung, har fundet sammen, men kun ejere af nyeste årgang Smart TV er inviteret til festen. Det er sket fire gange foreløbigt i 2022.

Det er ikke unormalt, at nye TV-apps såsom Apple TV, Disney+ og HBO Max kun virker til udvalgte Smart TV. Det er efterhånden blevet praksis for producenter som LG, Samsung og Panasonic, der med egne TV-platforme fortsat nægter at opgradere platformen efter køb. 

I 2022 ser vi imidlertid en ny, kedelig udvikling, som består i, at forbrugeren skal have allernyeste generation af Smart TV for at få nye apps.


Blevet værre i 2022

Samsung er i 2022 bannerfører for den nye praksis. Således var Google Stadia, Nvidia GeForce Now og Xbox alle forbeholdt 2022 Smart TV ved lancering. Denne uges lancering af Amazon Luna appen er ligeledes begrænset til 2022-modeller. Fire i træk. Amazon Luna er – ligesom de tre andre – en streamingtjeneste til spil, så man ikke behøver at tilslutte en konsol. Luna er i opstartsfasen i USA, men det er planen, at tjenesten skal bredere ud senere hen.

Luna

Amazon Luna appen virker kun på 2022 Samsung TV

Ikke et spørgsmål om hardware

Streamingtjenester til spil kan godt afvikles på ældre TV. De kræver en hardware-baseret videodekoder, som allerede findes i skærmene til bl.a. Netflix, samt mulighed for tilslutning af spil-controller via USB eller Bluetooth, hvilket har været standardudstyr i TV-skærme i årevis. Allerede i 2012 blev spilstreamingtjenesten Gaikai lanceret på Samsung TV. Ikke lang tid efter blev Gaikai opkøbt af PlayStation og lukket. Det er i stedet et fravalg; et forsøg på at få eksisterende brugere til at købe et nyt TV. Der findes alternativer i form af enheder med Android TV og Google TV, der til tider – ikke altid – bliver opdateret til nye generationer af Android. Dermed kan de supportere nye apps i længere tid. Der er også Apple TV boksen, som opdateres, men her er spilstreaming praktisk talt bandlyst. Læs også: Usmart TV: Forsvindende apps og flygtige platforme Spilfolket har begrænsede muligheder for at få spilstreaming op på TV'et. Det udnyttes i 2022, men det behøver ikke at være enden på historien. Siger du fra?

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Sommerens bedste sci-fi

17 Jul 2026 |

Oversigt: Panasonic 2026 TV-skærme

17 Jul 2026 |

Nu i 4K/HDR: Eraser, Super Mario Galaxy, Speed Racer, Deep Blue Sea

16 Jul 2026 |

Samsungs 2026 OLED TV landet i Danmark

16 Jul 2026 |

Gemini udrulles til Google TV i Europa

16 Jul 2026 |

Smart TV-producenter bruger reklame-indtægter til at holde priserne nede

15 Jul 2026 |