Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNetflix introducerer rumlig lyd (spatial audio) til alle enheder - FlatpanelsDK

Netflix introducerer rumlig lyd (spatial audio) til alle enheder

08 Jul 2022 | Rasmus Larsen |

Som alternativ til Apples spatial audio med AirPods, udruller Netflix sit eget system i samarbejde med Sennheiser. Det fungerer med udvalgte titler inkl. Stranger Things.

Netflix oplyser, at deres system er kompatibelt med alle enheder med stereohøjttalere inkl. TV-skærme, soundbarer og hovedtelefoner. Det fungerer ved at tage et surround eller objektbaseret (f.eks. Atmos) lydspor og omdanne det til udvidet stereolyd.

- "Rumlig lyd vil blive rullet ud i vores katalog fra og med i dag, og du kan høre det selv ved at skrive "spatial audio" i søgefeltet og vælge en serie eller en film, der understøtter det. Denne magiske kombination af syn og lyd vil bringe seerne tættere på historien, og vi er glade for at føje denne mulighed til andre funktioner, vi understøtter, såsom 4K, HDR, Dolby Atmos og Netflix Calibrated Mode," siger Netflix.

Det bekræftes, at rumlig lyd nu er standard, såfremt man har et stereo-system – ingen brugerændringer påkrævet – men det virker kun med udvalgte titler. Hvis du har et surround sound-system, får du stadig det almindelige 5.1 eller Dolby Atmos lydspor.

Fakta: Rumlig lyd på Netflix

Udvidet stereolyd til alle enheder (Sennheiser AMBEO) Netflix bruger Sennheiser AMBEO-teknologi til at forbedre stereolyden med en fordybende surroundsoundoplevelse, der er kompatibel med alle enheder og alle streamingabonnementer, og som ikke kræver surroundsoundhøjttalere eller hjemmebiografudstyr.
  • Har du ikke surroundsoundhøjttalere, bliver rumlig lyd automatisk aktiveret, når du afspiller en kompatibel serie eller film i stereo.
  • Hvis du har surroundsoundhøjttalere, anbefales det at se serier og film i 5.1 surroundsound eller Dolby Atmos. BEMÆRK: Nogle fjernsynsapparater er som standard konfigureret med 5.1 audioudgang, hvilket slår rumlig lyd fra. Hvis dit udstyr ikke omfatter surroundsoundhøjttalere, anbefales det at ændre din enheds indstillinger til stereolyd. Kontakt enhedens producent for at få hjælp til at opdatere denne indstilling.
  • Flatpanels

    Stranger Things i rumlig lyd

    En af de første titler, der tilbydes i rumlig lyd – eller udvidet stereo – er Stranger Things, som er en af Netflix's mest populære titler nogensinde efter udgivelsen af ​​sæson 4. - "Jeg er en stor fan af AMBEO. Jeg eksperimenterede meget med det på 'Fear Street'-filmene og var imponeret over, hvordan surround-kanalinformationen blev repræsenteret. Jeg leder altid efter måder til at få den filmiske lyd ind i hjemmet og på 'The Adam Project' var jeg i stand til at få mixet til at lyde virkelig medrivende på alt fra high-end soundbarer til iPhones, hvilket jeg tror hjælper publikum med at opleve indholdet mere følelsesmæssigt. Det har været et perfekt format på 'Stranger Things'. I Atmos-mixet omslutter Vecnas stemme dig, hvilket er en vigtig del af at gøre ham skræmmende og larger-than-life. Det faktum, at AMBEO er i stand til at hjælpe med at genskabe det i stereo, er meget imponerende for mig." sagde Mark Paterson, Re-Recording Mixer. Du kan desuden opleve det i Red Notice, The Adam Project, The Witcher, Interceptor, Kate, Raising Dion, Locke & Key, Castlevania, The Unforgivable, The Haunting of Bly Manor og The Order.

    Et alternativ til Apples system

    Netflix tilføjede understøttelse af Apples spatial audio i august 2021. Apples system fungerer kun med AirPods (Pro, Max og 3) på Apple TV 4K, Mac, iPad og iPhone, men omvendt virker det med alt indhold i 5.1, 7.1 eller Dolby Atmos, idet lydbehandlingen foregår på selve enheden. Netflix vil fortsat bruge Apples system på Apple-enheder. Læs også: Guide: Spatial audio (rumlig lyd) på Apple TV 4K Netflix og Sennheiser tager en anden tilgang ved at skabe et nyt lydspor i rumlig lyd ved hjælp af Sennheisers 'AMBEO 2-Channel Spatial Audio'-teknologi. Det er dog ikke et særskilt lydmix. - "Det, der adskiller Sennheiser fra andre løsninger, er, at AMBEO-gengivelsen respekterer det originale mix, tonale balance og dialogintegritet, hvilket er præcis, hvad genindspilningsmixeren leder efter," forklarer Dr. Renato Pellegrini af Sennheisers AMBEO-team. Sennheiser tilføjer, at deres "renderer oversætter det originale 'immersive' lydmix til 2-kanals lyd med rumlig oplevelse, der langt overstiger stereo". Det betragtes som "en erstatning for stereo". Sennheiser har samarbejdet med Netflix og andre aktører i branchen for at finjustere systemet, og Netflix er den første streamingplatform til at lancere det. - "Vi føler, at AMBEO Spatial Audio tilbyder en meningsfuld forbedring for Netflix-medlemmer. Genoptagelsesmixere fortæller mig ofte, at det bedre oversætter deres arbejde med detaljerede 'immersive' mix til stereo. Det er afgørende, at denne proces bevarer det originale lydmix og respekterer skabernes hensigter med en bemærkelsesværdig ren lyd," sagde Scott Kramer, Manager for Sound Technology hos Netflix.

    Ambeo Spatial Audio

    Preview-værktøjet til AMBEO 2-Channel Spatial Audio-softwaren. Objektfremviser-vinduet nederst til højre viser faste højttalerpositioner ved kanterne og individuelle gengivelser som blå prikker. Blege prikker er forhøjede lydkilder. Foto: Sennheiser

    Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

    Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

    Flere nyheder

    Massiv stigning af tv-pirater i Norden

    03 Jun 2024 |

    Acer afslører sine første 480Hz OLED-monitorer & Google TV-monitorer

    03 Jun 2024 |

    Netflix appen fjernes på 2014 Sony TV

    03 Jun 2024 |

    Streaming-kalenderen: Nyt på Amazon i juni

    02 Jun 2024 |

    Test: Canvas

    31 May 2024 |

    Mere 4K-indhold efter Max-relanceringen

    31 May 2024 |