Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonOpgørelse: Apple TV+ har højeste indholdskvalitet blandt streaming-tjenester - FlatpanelsDK

Opgørelse: Apple TV+ har højeste indholdskvalitet blandt streaming-tjenester

07 Jul 2022 | Rasmus Larsen |

For andet år i træk topper Apple TV+ kvalitetsskalaen i opgørelsen, som tager udgangspunkt i IMDb-vurderinger. Netflix tilbyder det største katalog og flest titler i 4K.

Opgørelsen foretages årligt af Self Financial, som kigger på Netflix, Amazon Prime Video, Hulu, Disney+, Apple TV+, HBO Max, Paramount+ og Peacock i USA for at afgøre, hvilken tjeneste, der tilbyder forbrugerne det bedste indhold til prisen.

- "Apple TV+ har den højeste gennemsnitlige IMDb-score for sit streamingbibliotek (7.08/10) for andet år i træk (2021 og 2022), men har det mindste indholdskatalog," lyder konklusionen.

Ikke alle disse tjenester findes i Danmark. I modsætning til konkurrenterne tilbyder Apple TV+ dog det samme katalog i alle lande, med kun få undtagelser pga. rettigheder (CODA i Danmark).

Apple TV+ har ramt en god stime på det seneste med bl.a. For All Mankind, Ted Lasso, Prehistoric Planet og Severance, men mindre omtalte titler såsom Pachinko og Slow Horses har også fået høje vurderinger.


Streaming-undersøgelse

Netflix har flest titler og mest 4K

Opgørelsen viser også, at Netflix har det største indholdskatalog samt det største antal af titler i 4K (667 per maj 2022). Der er forskelle mellem Netflix i Danmark og USA, men det er typisk kun Netflix's egenproduktioner, som tilbydes i 4K, og de findes verden over. Apple TV+ producerer alt indhold i 4K. Netflix er samtidig den streamingtjeneste, der tilføjede mest nyt indhold fra 2021 til 2022 (1404 titler). Netflix tilbyder ifølge opgørelsen flest titler med en IMDb-karakter på over 8, efterfulgt af HBO Max. Dog trækker mange dårligt vurderede titler gennemsnittet ned. Apple TV+ tilbyder i gennemsnit den højeste kvalitet af familieindhold (men kun 38 titler) med serier såsom Fragglerne og Radiserne. Disney+ er derimod i front, hvis man måler på antallet af titler i familiekategorien (1139 titler).

Streaming-undersøgelse

Streaming-undersøgelse

- Kilde: Self Financial

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Sommerens bedste sci-fi

17 Jul 2026 |

Oversigt: Panasonic 2026 TV-skærme

17 Jul 2026 |

Nu i 4K/HDR: Eraser, Super Mario Galaxy, Speed Racer, Deep Blue Sea

16 Jul 2026 |

Samsungs 2026 OLED TV landet i Danmark

16 Jul 2026 |

Gemini udrulles til Google TV i Europa

16 Jul 2026 |

Smart TV-producenter bruger reklame-indtægter til at holde priserne nede

15 Jul 2026 |