Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSony forbedrer VRR-billedkvalitet på 2021 og 2022 LCD TV - FlatpanelsDK

Sony forbedrer VRR-billedkvalitet på 2021 og 2022 LCD TV

05 Jul 2022 | Rasmus Larsen |

Sony udruller en ny firmware-opdatering, som gør det muligt for ejere af 2021 og 2022 LCD-modeller at aktivere zone-styring sammen med VRR for forbedret billedkvalitet i spil.

Sonys 'Perfect for PS5' LCD TV fra 2021 (X90J, X95J, Z9J) og 2022 (X90K, X95K, Z9K) er nu mere velegnede til brug med PlayStation 5's nye VRR-funktion.

Tidligere var indstillingen 'Automatisk lokal nedtoning' (Auto Local Dimming) deaktiveret, når Sony TV'et skiftede til VRR-funktion, hvilket resulterede i forringet billedkvalitet, især med spil i HDR (High Dynamic Range).

En ny firmware (v6.5929) lader zone-styringen forblive aktiveret (Fra, Lav, Medium eller Høj) samtidig med VRR. Dette kombinerer VRR's lave forsinkelse og flydende billede med zonesystemets forbedrede kontrast.


Firmware kan hentes nu

Det er en opdatering, som du bestemt bør overveje at installere, hvis du ejer PlayStation 5 eller en Xbox med VRR-support. Firmwaren kan hentes direkte på TV'et eller manuelt på Sony Danmarks supportside her. Opdateringen gør det desuden muligt at justere 'Peak luminans'-indstillingen når VRR-funktionen er aktiveret på Sonys 2021 og 2022 OLED TV.

Firmware v6.5929 – udgivelsesnoter

- Løser et problem med, at der ikke vises undertekster i bestemt indhold - Løser et problem med, at uret på TV'et stopper - Løser et problem med, at kun højre side af skærmen er synlig - Løser et problem med, at bestemt YouTube-indhold bliver et grønt billede - Løser et problem med, at det ikke er muligt at se en kanal under optagelse af en anden kanal under specifikke omstændigheder - Forbedrer indstillingerne Automatisk lokal nedtoning (*1) og Peak-luminans (*2), når VRR (Variabel opdateringsfrekvens) er aktiveret. (*1) for Z9J/ X95J/ X90J/ Z9K/ X95K/ X90K/ X90S (*2) for Z9J/ A90J/ A80J/ X95J/ X90-92-93-94J / Z9K/ A95K/ A90-92-93-94K/ A80K/X95K/ X90K/ X90-94S
Flatpanels

Visse forbehold

VRR er den "reneste" og hurtigste tilstand på TV-skærme, med nærmest ingen billedbehandling. Selvom zone-styring nu kan aktiveres vil den dog ikke fungere på samme måde som uden for VRR tilstand, hvor TV'et har tid til at analysere billedet. Zone-styringen vil stadig have forsinkelse ift. billedet, samtidig med, at maksimal lysstyrke og dybeste sort i VRR-tilstand ikke vil nå det fulde potentiale. Søger man den bedste billedkvalitet i VRR-tilstand bør man stadig overveje OLED TV. Sony XH90 fra 2020 har ikke modtaget opdateringen. Zone-styring i VRR-tilstand med firmware v6.5929 virker med følgende Sony TV-modeller.

Gælder følgende Sony 2021 & 2022 TV

Flatpanels
- Kilde: Sony
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Thomson lancerer 100" Google TV til vild startpris i Danmark

01 May 2025 |

Nordflix? Kulturministeren vil skabe nordisk alternativ til Netflix

01 May 2025 |

'Drømme OLED' med blå PHOLED klar til produktion, siger LG Display

01 May 2025 |

Wiz lancerer HDMI Sync Box til stemningslys bag TV'et

30 Apr 2025 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i maj

30 Apr 2025 |

OLED opfattes som 1,5x lysere end LCD, hævder Samsung Display

30 Apr 2025 |