Sony har i dag løftet sløret for sit nye sub-brand til gaming kaldet Inzone. Tre hovedtelefoner lanceres i juli efterfulgt af to gaming-skærme (M9 og M3) senere på året.
Sony – selskabet bag PlayStation – har nu endnu et gaming-brand. Den nye serie af Inzone-produkter er designet til først og fremmest at appellere til PC-brugere, men de kan også anvendes med PlayStation-konsoller.
- "Sony annoncerer INZONE – et nyt spiludstyrsmærke til gamere, der skærper sanserne og maksimerer spilevnen. INZONE-skærme har et utroligt billede med høj opløsning og høj dynamisk, mens headsettene inkluderer overlegen lyd og 360 Spatial Audio for Gaming. Dette nye mærke omfavner Sonys ekspertise som en pioner inden for audiovisuel teknologi og leverer funktioner, der vil fordybe spillere i handlingen med totalt fokus," lyder det fra Sony (oversat).
Med lanceringen af Inzone udfordrer den japanske gaming-gigant etablerede aktører indenfor PC-gamingmonitorer såsom Asus, MSI, LG og Samsung. Det sker i en periode, hvor Sony er ved at migrere flere PlayStation-spil til PC.
Sony Inzone M9 og M3
Sonys første gamingmonitorer under Inzone-mærket er M9 og M3, som lanceres henholdvis til sommer og vinter.
Sony Inzone M9 er en 27-tommer IPS LCD-monitor med 4K-opløsning og op til 144Hz opdateringshastighed. Den er udstyret med et LED zone-system med 96 zoner. Skærmen understøtter HDMI VRR og Nvidia G-Sync Compatible over HDMI 2.1.

Sony Inzone M9
Sony Inzone M3 er en mere prisvenlig 27-tommer skærm med 1080p-opløsning og op til 240Hz opdateringshastighed. Den er ligeledes udstyret med et IPS LCD-panel, men uden zonestyring. M3 understøtter også HDMI VRR og G-Sync Compatible over HDMI 2.1.
Begge monitorer har indbyggede stereohøjttalere, højde- og tiltjustering, DisplayPort 1.4, USB-porte, antirefleksbehandling, baglyseffekter (kun M9) og flimmerfri LED-bagbelysning. HDR (HDR10 og HLG) er teknisk set supporteret, men hvis du vil have god HDR-billedkvalitet i spil bør du i stedet vælge en OLED-skærm.

Sony Inzone M3
PS5-funktioner
Hvis man ønsker at bruge skærmene til PS5 i stedet for eller som supplement til en PC, får man billeder i op til 4K 120Hz.
Begge skærme understøtter de to PS5-funktioner; Auto Genre Picture Mode og Auto HDR Tone Mapping – også kendt som ALLM og HGiG. Det sikrer, at skærmene automatisk slår ind i en Game-profil med PS5-spil samt at kompatible HDR-spil automatisk kalibreres.
Sony M9 får en pris på 10.000 danske kroner. Prisen for M3 er endnu ikke fastsat, men Sony oplyser overfor Flatpanels, at den forventes at lande på ca. 6.000 kroner i Danmark.
Specifikationer
| Sony Inzone M9 | Sony Inzone M3 |
---|
Resolution | 3840x2160 (4K) | 1920x1080 (1080p) |
Aspect ratio | 16:9 | 16:9 |
Refresh rate | 144Hz | 240Hz |
Backlight | FALD (96 zones) | Edge LED |
Response time | 1ms (GTG) | 1ms (GTG) |
Contrast ratio | 1000:1 | 1000:1 |
Brightness | 400 nits typical 600 nits peak | 400 nits typical 400 nits peak |
HDR | HDR10, HLG | HDR10, HLG |
DisplayHDR | DisplayHDR 600 | DisplayHDR 400 |
VRR | HDMI 2.1 VRR, G-Sync Compatible | HDMI 2.1 VRR, G-Sync Compatible |
Color depth | 10-bit | 10-bit |
Color gamut | 95% DCI-P3 | 99% sRGB |
Perfect for PS5 features | Auto Genre Picture Mode Auto HDR Tone Mapping | Auto Genre Picture Mode Auto HDR Tone Mapping |
Anti-glare | | |
Lighting effect | | |
Auto KVM switch | | |
HDMI | 2x HDMI 2.1 | 2x HDMI 2.1 |
HDMI CEC | | |
DisplayPort | 1x DisplayPort 1.4 | 1x DisplayPort 1.4 |
USB | 1x Type-C 1x Type-B (upstream) 3x Type A (downstream) | 1x Type-C 1x Type-B (upstream) 3x Type A (downstream) |
Headphone output | 1x 3.5mm jack | 1x 3.5mm jack |
Flatpanels