Sharps nye Android TV kommer i 50- til 75-tommer med indbygget soundbar fra Harman Kardon, som klarer både Dolby and DTS lydformater.
Sharp er genopstået som TV-mærke via flere opkøb og i 2021 blev de første Android TV-modeller lanceret i Danmark. Nu kommer EQ-serien, som byder på opgraderinger på billed- og lydsiden.
Skærmene leveres med Android 11 og der er adgang til både internationale og danske apps inkl. DRTV, Disney+, HBO Max, Netflix, TV 2 Play og Viaplay. Alle Android TV har indbygget Chromecast og Google Stadia. Sharp lover løbende opdateringer af Android.

Sharp EQ3 har sort ramme mens EQ4 har sølvfarvet ramme. Foto: Sharp
Lyd fra Harman Kardon
På billedsiden er der tale om "QLED" LCD-paneler med 4K-opløsning. De har udvalgte HDMI 2.1 funktioner såsom VRR (variabel billedfrekvens) og ALLM (auto-skift til Spil-profil) men der understøttes ikke 4K120 input.
På lydsiden bydes ind med soundbar fra Harman Kardon med 2x15W stereo-højttalere og en bashøjttaler. De understøtter både Dolby Atmos og DTS:X til intern afspilning og output via HDMI eARC.

Kommer på markedet nu
Sharps EQ-serie skal ud og konkurrere på det danske marked med andre Android TV på markedet fra bl.a. Nokia, Philips, Sony, TCL og Xiaomi.
Sharps EQ-serie lanceres i Danmark i denne måned i 50, 55, 65 og 75 tommer til priser på 5.990, 6.990, 8.990 og 11.990 kroner.
Sharp EQ-serie – specifikationer
Flatpanels