Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonXbox app til Samsung 2022 TV, men uklarhed om dansk lancering - FlatpanelsDK

Xbox app til Samsung 2022 TV, men uklarhed om dansk lancering

10 Jun 2022 | Rasmus Larsen |

En Xbox app, som lader brugeren streame over 100 Xbox-spil inkl. Halo Infinite, lanceres senere på måneden på Samsung TV. Der er dog risiko for, at Norden bliver forbigået.

Microsofts plan om at integrere Xbox-økosystemet i Smart TV, uden krav om konsol eller ekstra hardware udover en controller, bliver realitet i denne måned. 

Spilstreaming fungerer på nogenlunde samme måde som Netflix. Spillene afvikles på server i nærheden og streames over internettet til din skærm, der sender controller-kommandoer retur.


Kun 2022-modeller

Xbox appen lanceres til Samsung Smart TV, men den vil være begrænset til 2022-modeller med Tizen 6.5, som ved samme lejlighed får Samsungs Gaming Hub. At appen begrænses til 2022-modeller skyldes, at Samsung ikke opdaterer Tizen-platformen til nye generationer i allerede solgte Smart TV. 2021-modeller er fanget på Tizen 6.0, 2020-modeller på Tizen 5.5 osv. - "Samsung og Xbox gik sammen om at bringe Xbox Game Pass til millioner af Samsung Galaxy-telefoner rundt om i verden, og nu samarbejder vi igen for at bringe vores Xbox-spiloplevelse til deres 2022 Smart TV. Jeg er begejstret for, at brugere kan opleve cloud-spil på Smart TV den 30. juni i 27 lande," sagde Ashley McKissick, CVP of Gaming Experiences & Platforms, Xbox. Microsoft har ikke sat navn på andre fabrikanter af Smart TV, men det er planen, at appen skal bredere ud. - "Vi bringer Xbox appen til Samsung Smart TV først, og vores hensigt er at udforske andre TV-partnerskaber som en del af denne næste udvikling i vores vision."

Xbox Samsung TV

Uklarhed om dansk lancering

Grunden til, at der stadig ikke er klarhed om den danske og nordiske lancering, skyldes, at Xbox appen lanceres som del af Samsungs Gaming Hub. Den kommer ikke til Norden. Der er muligt at Xbox appen, foruden Google Stadia og Nvidia GeForce Now, kan integreres udenom Gaming Hub, men det vil Samsung i Norden endnu ikke be/afkræfte. Det oplyses overfor Flatpanels, at der senere kommer en officiel udmelding. Omvendt siger Microsoft, at appen lanceres i 27 lande. I skrivende stund virker Xbox spilstreaming på andre enheder i 28 lande, så det skulle være uheldigt, hvis Danmark (men ikke Sverige og Norge) var undtagelsen. Hvis appen kommer til Danmark, så kan Xbox Game Pass Ultimate-abonnenter streame over 100 spil inkl. Halo Infinite, Tom Clancy's Rainbow Six Extraction og Forza Horizon 5. Fortnite bliver tilgængeligt uden abonnement. Appen er kompatibel med Xbox Wireless Controller, Xbox Adaptive Controller, Elite Series 2 Controller, Sony DualSense og andre controllere. De opretter forbindelse til TV'et via Bluetooth. Spilstreaming vil være begrænset til 1080p ved 60fps, tilsyneladende uden HDR. Dolby Atmos understøttes heller ikke.

Xbox Samsung TV

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Netflix ophører med at virke på ældre Apple TV

04 Jun 2024 |

PlayStation VR2 virker snart med PC'en inkl. Steams VR-spil

04 Jun 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Apple TV+ i maj

04 Jun 2024 |

Første test af live-tv over 5G i Danmark

04 Jun 2024 |

Massiv stigning af tv-pirater i Norden

03 Jun 2024 |

Acer afslører sine første 480Hz OLED-monitorer & Google TV-monitorer

03 Jun 2024 |