Disney+ har frigivet Obi-Wan Kenobi et par timer tidligere end planlagt. Selskabet har også annonceret datoer og trailere på andre Star Wars-serier.
Star Wars hører nu, tilsyneladende, hjemme på Disney+. Efter Solo: A Star Wars Story floppede i biograferne, omgrupperede Disney med fokus på at skabe adskillige serier med udgangspunkt i universet. The Mandalorian skød den nye æra i gang.
Obi-Wan Kenobi er det næste kapitel og de første to afsnit er nu tilgængelige på Disney+, hvor de kan opleves i 4K Dolby Vision på billedsiden.
Disney+ koster 79 kr/md. i Danmark.
Flere Star Wars-serier
Under denne uges Star Wars-konference bekræftede Disney, at tredje sæson af The Mandalorian får premiere i februar 2023. På Disney+, naturligvis.
Inden det sker, kan du se frem til Andor, som har premiere den 31. august 2022. Det er en spin-off med Cassian Andor fra biograffilmen Rogue One: A Star Wars Story. Den første sæson får 12 afsnit. Se traileren herunder.
Afslutningsvis bekræftede selskabet, at Star Wars-serierne Ahsoka og Star Wars: Skeleton Crew begge kommer i løbet af 2023.
The Andor series will explore a new perspective from the Star Wars galaxy, focusing on Cassian Andor’s journey to discover the difference he can make. The series brings forward the tale of the burgeoning rebellion against the Empire and how people and planets became involved. It’s an era filled with danger, deception, and intrigue, where Cassian will embark on the path that is destined to turn him into a rebel hero.
YouTubes videoafspiller kan ikke fremvises pga. dine valg i cookie-boksen.