Soundbaren, som understøtter både Dolby Atmos og DTS:X, har to loftvendte højttalere og et design udført i stof og aluminium.
Hvis du søger en soundbar, der matcher din bil, så er Porsche Designs nye 5.1.2-kanals soundbar måske løsningen. Med en pris på 999 Euro er den ikke prissat meget anderledes end andre high-end soundbarer fra velkendte elektronikmærker såsom LG, Samsung og Sony.
- "Porsche Design har den nye premium soundbar PDB90 i puristisk og funktionelt design. Det seneste produkt i lydkategorien fra det eksklusive designmærke giver fremragende lyd med 16 drivere inklusive en integreret subwoofer," lyder det fra Porsche Design (oversat).

Soundbaren understøtter både Dolby Atmos og DTS:X, som er to objekt-baserede lydformater, der kan give en mere omsluttende lydoplevelse. Den understøtter også ældre Dolby og DTS surround-lydformater.
Læs også: Guide: Dolby Atmos i hjemmet
Den kan tilsluttes TV'et via HDMI eARC. Derudover har den HDMI In, Bluetooth, USB og optisk forbindelse.

PDB90 har to loftvendte højttalere
To loftvendte højttalere
De to loftvendte højttalere, der reflekterer lyd mod loftet, er drejet 20 grader i retning mod seeren for at løfte lydbilledet over lyttepositionen med Dolby Atmos og DTS:X lydspor i film, serier og spil. Der er desuden fire prækonfigurerede profiler: Film, musik, tale og stadion.
- "Fronthøjttalerne er udstyret med mellemdiskant- og diskanthøjttalere, såkaldte MTMT-komponenter. Dette gør det muligt at konfigurere systemet som MTM-tilstand for high fidelity-lyd eller TMM-tilstand, hvilket garanterer kraftig lyd og en bredere lydscene i film."
Soundbaren har et simpelt, kvadratisk design i poleret aluminium og stofbetræk. Den kan anvendes fritstående eller monteres på væggen.
Porsche Design PDB90 er tilgængelig nu for 999 Euro (ca. 7.500 kroner) fra selskabets egne butikker og webshop (der leverer til Danmark) samt partnerbutikker.
Porsche Design PDB90 soundbar – specifikationer
- 5.1.2 Design soundbar with integrated subwoofer, Dolby Atmos and DTS-X
- Two rotatable, upward-emitting speakers
- 4 preset modes for an optimal sound environment
- Patent-pending sound stage for wider sound
- HDMI eARC for the latest surround sound formats
- Connection via Bluetooth, USB or optical input
- 4K pass-through for connecting consoles and more
- Wall mounting possible
- Dimension: 88mm x 210mm x 1200mm
- Weight: 6890g |
Flatpanels