Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonFørste danske filmpremiere på Netflix: 'Toscana' rykkes fra biografen - FlatpanelsDK

Første danske filmpremiere på Netflix: 'Toscana' rykkes fra biografen

22 Apr 2022 | Rasmus Larsen |

Netflix får sin første danske film, når Toscana med bl.a. Anders Matthesen og sangeren Christopher får premiere den 18. maj. Filmen blev oprindeligt produceret til biografen.

Netflix har flere danske serier, men det er første gang, at en dansk film får streamingpremiere på den amerikanske streamingtjeneste. Det skriver mediet Soundvenue.

Toscana beskrives som en feel-good dramafilm, der udspiller sig i Italien. Filmen har bl.a. Anders Matthesen, sangeren Christopher, Lærke Winther og Ghita Nørby på rollelisten. Den er instrueret af Mehdi Avaz. Der tales dansk og engelsk.


Toscana

Toscana med Anders Matthesen i hovedrollen. Foto: Netflix

Fra biografen til Netflix

Filmen er produceret til biografdistribution og skulle ifølge Kino.dk have haft dansk biografpremiere den 8. december sidste år – efter forsinkelse pga. coronanedlukning. I stedet bliver det en 'Netflix Original', som får premiere i Danmark og internationalt. Læs også: Opgørelse: Biograf-eksklusivitet er skrumpet men danske film holdes i jerngreb Mange amerikanske film er blevet rykket fra biografer til direkte streamingpremiere på bl.a. Amazon Prime Video, Apple TV+, Disney+ og Netflix. Biograferne har dog hidtil formået at holde fast i de danske film, som samtidig har holdt hånden under biograferne i coronaperioden. Toscana får premiere på Netflix den 18. maj. Trailer kan ses på Netflix her. - Kilde: Netflix via Soundvenue

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

'Avatar: Fire and Ash' igen skabt i 3D og 48fps HFR – hvordan skal du se den?

16 Dec 2025 |

Regeringen udsætter kontroversielt VPN-forbud

16 Dec 2025 |

LG præsenterer sine første 'Micro RGB' LCD TV

16 Dec 2025 |

Apple TV åbner for bruger- og børneprofiler uden Apple-konto

15 Dec 2025 |

Flere 720Hz RGB Tandem OLED-monitorer annonceret

15 Dec 2025 |