Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNy billigere Sonos 'Fury' soundbar lækket - FlatpanelsDK

Ny billigere Sonos 'Fury' soundbar lækket

22 Apr 2022 | Rasmus Larsen |

Den kommende Sonos 'Fury' soundbar bliver endnu mere kompakt end Sonos Beam og kan desuden bruges lodret som surround-baghøjttaler, ifølge mediet The Verge.

The Verge hævder at have set billeder og specifikationer. På den baggrund har mediet lavet de 3D-renderinger, som ses nedenfor. Soundbaren går under kodenavnet 'Fury' og kendes også som model S36. Den udvider Sonos' nuværende modelprogram af soundbarer fra to (Arc, Beam) til tre.

Sonos 'Fury' er angiveligt lige så høj og dyb som Beam, men endnu mere kompakt i bredden (550mm mod 651mm), idet den indeholder færre enheder. Den udelader funktioner såsom Dolby Atmos og indbyggede mikrofoner, og selv HDMI-porten er muligvis ofret, hvilket efterlader optisk som eneste lydindgang.


Sonos Fury

Sonos Fury rendering. Billede: The Verge

Lodret surround-højttaler

En interessant detalje er, at 'Fury' kan anvendes lodret som baghøjttalere til surround sammen med Sonos Arc som soundbar. Det forlyder, at de vinklede enheder kan fungere som højdekanaler til Dolby Atmos – noget Sonos One ikke kan. Mediet mener at vide, at den nye soundbar skal koste 249 dollars og dermed konkurrere med budget-soundbarer fra LG, Samsung og andre producenter. De nuværende Sonos Beam og Arc soundbarer koster hhv. 449 og 899 dollars (3.750 kr. og 7.500 kr. i Danmark). Produktet lanceres den 7. juni i både sort og hvid. Den næste officielle Sonos-præsentation sker den 25. maj.

Sonos Fury

Sonos Fury rendering. Billede: The Verge

- Kilde: The Verge

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Sommerens bedste sci-fi

17 Jul 2026 |

Oversigt: Panasonic 2026 TV-skærme

17 Jul 2026 |

Nu i 4K/HDR: Eraser, Super Mario Galaxy, Speed Racer, Deep Blue Sea

16 Jul 2026 |

Samsungs 2026 OLED TV landet i Danmark

16 Jul 2026 |

Gemini udrulles til Google TV i Europa

16 Jul 2026 |

Smart TV-producenter bruger reklame-indtægter til at holde priserne nede

15 Jul 2026 |