Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonMedie: Samsung starter udvikling af sammenrullelig QD-OLED - FlatpanelsDK

Medie: Samsung starter udvikling af sammenrullelig QD-OLED

15 Apr 2022 | Rasmus Larsen |

Samsung kan være på vej med en pendant til LGs sammenrullelige TV, idet Samsung Display angiveligt har startet udvikling af et tyndere, sammenrulleligt QD-OLED panel.

Første generation af QD-OLED dukker først op i Samsung S95B og Sony A95K i de kommende måneder, men leverandøren Samsung Display er allerede i gang med at udvikle næste generation.

- Samsung Display har påbegyndt udvikling af ​​en tyndere version af sit quantum dot (QD)-OLED panel," skriver det koreanske medie The Elec. "Målet er at reducere brugen af ​​glassubstrater fra nuværende to til én, sagde kilder. Hvis det sydkoreanske skærmpanel lykkes, vil den nye version af QD-OLED også kunne rulles sammen, sagde de."


Samsung QD-OLED tech

1. generations QD-OLED panel har to lag af glas; et bagerst og et forest. Foto: Samsung Display

Du husker måske, at LG Electronics afslørede sit første sammenrullelige OLED TV i 2019. Skærmen kom på markedet i 2020 i form af den ekstremt dyre (60.000 Euro) RX-model. Modellen blev i 2021 opgraderet med LG R1, som fortsætter på markedet i 2022. LG mente dengang, at lanceringen markerede et "vendepunkt i TV-historien". Læs også: Første kig: QD-OLED skærme Det tyndere QD-OLED panel fra Samsung Display vil desuden være billigere i materialer og mere enkelt at producere. QD-OLED menes på nuværende tidspunkt at være mere kompliceret at producere end LG Displays WOLED. Samsung Electronics i samarbejde med Samsung Display lancerede deres første OLED TV i 2012-13, men opgav kort efter projektet på grund af produktionsvanskeligheder. Det tvang Samsung Electronics til at ty til plan B – QD-LCD eller "QLED". - Kilde: The Elec

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Asus & MSI's 2026 QD-OLED monitorer lover dybere sort, mindre farveskær

04 Jan 2026 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Apple TV i januar

04 Jan 2026 |

2026 QD-OLED TV panelet når 4500 nits, hævder Samsung Display

03 Jan 2026 |

Opdateret: LGs første 39" 5K2K OLED, 32" Tandem WOLED og 52" 5K2K LCD monitorer

03 Jan 2026 |

Interview: TrueCut om cinematisk HFR, hjemmeudgivelser & fremtiden

02 Jan 2026 |

Tilbudsjagten: Januarudsalg på OLED TV, OLED-monitorer, TV-lyd mm.

02 Jan 2026 |