Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLG Display overvejer anden OLED-paneltype til monitorer - FlatpanelsDK

LG Display overvejer anden OLED-paneltype til monitorer

14 Apr 2022 | Rasmus Larsen |

LG Display overvejer at diversificere og omfavne en anden OLED-paneltype til monitorer, tablets og bærbare computere. Det skriver den koreanske avis The Elec.

LG Display bruger i dag WOLED, eller WRGB OLED, i samtlige af de OLED TV-paneler, der findes i TV-skærme fra LG Electronics, Sony, Panasonic, Philips m.fl. Skærmproducenten overvejer dog en anden tilgang, når det kommer til monitorer.

- "The South Korean display panel maker was reviewing both white-OLED (W-OLED) and red, green and blue-OLED (RGB-OLED) for OLED panels aimed at monitors in the 30-inch range, LG Display senior vice president Lee Hyun-hoo said during a conference at Busan hosted by analyst firm UBI Research," skriver avisen The Elec.

Foruden PC-monitorer i 30-tommer klassen, så har LG Display kigget på mulighederne for at producere 10- til 20-tommer OLED-paneler til tablets og bærbare computere på en 8,5 generations fabrik, hvilket kan reducere produktionsomkostninger ift. nuværende OLED-monitorer.

WOLED anvender en ekstra hvid subpixel til at øge lysstyrken foruden RGB-farvefiltre. RGB OLED bruger røde, grønne og blå selv-emitterende subpixels, hvilket kan give bedre farveægthed, men typisk lavere lysstyrke.


LG Display OLED

LG Display bruger pt. WOLED i alle OLED TV-paneler

Samsung Display fremstiller allerede RGB OLED til telefoner og tablets, dog med de kontroversielle PenTile-pixels. Til monitorer og TV-skærme har Samsung Display udviklet blå OLED med quantum dot-konvertere til rød og grøn, såkaldt QD-OLED. LG Electronics, altså producenten af forbrugerelektronik, sælger allerede high-end OLED-monitorer. Disse er udstyret med RGB OLED-paneler fra Japan OLED (JOLED). Situationen vidner om et OLED-marked, hvor flere tilgange og leverandører er bragt i spil ift. få år siden. Det er nødvendigt for at udskifte LCD-skærme, der stadig er dominerende. LG Displays Lee Hyun-hoo påpeger, at RGB OLED og WOLED har hver deres fordele, hvorfor begge tilgange er i spil. Det lyder dog ikke som om, at vi skal forvente LG-paneler i OLED-monitorer i nærmeste fremtid idet værktøjerne til masseproduktionen endnu ikke er under aktiv udvikling. - "The company will review pixels per inch for both W-OLED and RGB-OLED before it makes a final decision, the executive said. However, LG Display currently had no plans and is not developing the technology needed to manufacture OLED panels for monitors, he added." LG Display har ikke omtalt planer om at anvende RGB OLED i TV-paneler. - Kilde: The Elec
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Næste Xbox får AMD chip, vil ikke længere være låst til Xbox Store

18 Jun 2025 |

Netflix laver fast aftale med danske rettighedshavere

18 Jun 2025 |

Oversigt: TCL 2025 TV-skærme

17 Jun 2025 |

HDR bliver standard for nye Pixar biograffilm

16 Jun 2025 |

Ligesom Tesla åbner Apple for videoafspilning på CarPlay i bilen

16 Jun 2025 |