Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTCL præsenterer 2022 TV: C93, C83, C73 og C63 - FlatpanelsDK

TCL præsenterer 2022 TV: C93, C83, C73 og C63

12 Apr 2022 | Rasmus Larsen |

TCL har i dag præsenteret sine nyheder for 2022, heriblandt miniLED LCD TV med Google TV, HDMI 2.1, zone-styring og 144 Hz paneler. TCL lancerer også 85 og 98-tommer 4K TV.

Flatpanels kunne i januar eksklusivt give et smugkig på årets nyheder fra TCL. I dag har selskabet præsenteret og fremvist skærmene. Flatpanels publicerer senere en artikel med førstehåndsindtryk. 

Dette års topmodel indenfor 4K TV hedder C93, eller C935, og lanceres i 65- og 75-tommer med TCLs mest avancerede form for miniLED zone-styring. Det bekræftes overfor Flatpanels, at 65-tommer udgaven har 1080 lyszoner, mens 75-tommer udgaven har 1920 lyszoner.


TCL C935

TCL C935 (venstre) og TCL C835 (højre). Foto: TCL

TCL lægger vægt på gaming-egenskaberne med HDMI 2.1-porte og funktioner såsom 4K120, VRR og ALLM. C93 bliver desuden en af TCLs første skærm med 144Hz panel til PC-gamning, sammen med C73 (55–75'") og C83. 4K 144Hz VRR signaler understøttes over skærmenes HDMI 2.1-porte. Topmodellen er i øvrigt udstyret med et 2.1.2-kanals Onkyo højttalersystem. To loftvendte højttalere leverer ovenlyd, når man har film, serier eller spil med Dolby Atmos-lydspor. Tager man et skridt ned i modelprogrammet, så finder man C83 (C835). Den har mindre avanceret miniLED zonestyring bag LCD-panelet. Antallet af lyszoner blev ikke oplyst. C83 har desuden HDMI 2.1 til 4K120, VRR og ALLM. TCLs C73 (C735) og C63 (C635) er ikke længere udstyret med en miniLED-bagbelysning eller zone-styring. C73 har HDMI 2.1 med VRR (op til 144Hz) og ALLM, mens C63 er en serie af mere regulære 50Hz LCD TV. TCL introducerede sine første miniLED LCD TV i 2018 og dette års topmodeller skal konkurrere med tilsvarende modeller fra Samsung, Sony og andre mærker. Samsung lancerede sine første miniLED LCD TV sidste år, mens Sony lancerer sine første miniLED LCD TV i de kommende måneder. - "Med ambitionen om at blive førende inden for Mini LED-TV sektoren har TCL gjort betydelige fremskridt, og i år er de nye TV lanceringer igen fremhævet under sloganet Inspire Greatness, TCL Mini LED-TV tilbyder nu en endnu mere raffineret visuel oplevelse for brugerne, herunder højere og bedre kontrast, mindre blødhed og en endnu højere lysstyrke. I 2022 vil TCL tilføje fire nye modeller til sin C-serie for at opfylde alle forbrugernes forventninger - TCL Mini LED 4K TV C93-serien og C83- serien, TCL QLED 4K TV C73-serien og C63-serien.," sagde TCL.

Google TV og 85-98" TV

Samtlige af TCL's nye C-serier kører Google TV med adgang til streaming-apps og spil fra Google Play-butikken. Alle Google TV har desuden indbygget Chromecast, Google Stadia og andre smart-funktioner. De nye Google TV lanceres på Android version 11, bekræftede TCL over for Flatpanels tidligere på året. Endelig melder TCL store 4K-skærme på 85-tommer og sågar en enkelt på 98-tommer på vej. - "Takket være TCL's innovation og produktionskapacitet omfatter alle TCL's C- og P-serier nu en 75- tommers model. For yderligere at forbedre den medrivende tv-oplevelse lancerer TCL også to 85- tommers tv'er (C73-serien og P73-serien) og en ekstra stor 98-tommers model til C73-serien." Der kan også nævnes nyheder som Game Bar, som giver hurtig adgang til gaming-relaterede funktioner samt multi-HDR support af HDR10, HDR10+, HLG, Dolby Vision og Dolby Vision IQ. Det sikrer, at man kan afspille indhold i det højest tilgængelige HDR-format via streaming, UHD Blu-ray og andre kilder. TCL lancerer desuden to serier af prisvenlige Google TV; P73 (P735) og P63 (P635). Nogle af TCLs 2022-modeller er allerede tilgængelige, mens de andre lander i april og maj. Vi forsøger at få danske vejl. priser bekræftet.

2022 TCL TV-modeller – specifikationer

Flatpanels
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Thomson lancerer 100" Google TV til vild startpris i Danmark

01 May 2025 |

Nordflix? Kulturministeren vil skabe nordisk alternativ til Netflix

01 May 2025 |

'Drømme OLED' med blå PHOLED klar til produktion, siger LG Display

01 May 2025 |

Wiz lancerer HDMI Sync Box til stemningslys bag TV'et

30 Apr 2025 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i maj

30 Apr 2025 |

OLED opfattes som 1,5x lysere end LCD, hævder Samsung Display

30 Apr 2025 |