Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonHome entertainment var 3,5 gange så stort som biograf-markedet i 2021 - FlatpanelsDK

Home entertainment var 3,5 gange så stort som biograf-markedet i 2021

24 Mar 2022 | Rasmus Larsen |

Magtforholdet mellem hjemmeunderholdning og biografer er på få år blevet vendt på hovedet og i 2021 lå 79% af en omsætning på knap 100 mia. dollars i 'home entertainment'.

Videounderholdning globalt

Markedet for videounderholdning nåede i 2021 tilbage på niveauet fra før coronapandemien. I den mellemliggende periode er biograferne blevet kraftigt decimeret, mens home entertainment er boomet, drevet af streaming. Vi skal ikke længere tilbage end 2016 for at finde en realitet, hvor biografmarkedet var større end home entertainment på global plan. Dengang var det nærmest utænkeligt, at nye storfilm fik streamingpremiere. Netflix havde året forinden udsendt sin første egenproducerede film, Beasts of No Nation. - "I 2021 udgjorde det digitale marked 72% af det kombinerede biograf- og hjemme/ mobilunderholdningsmarked, et fald fra 75% i 2020. Biografmarkedet (21%) og det fysiske marked (7%) udgjorde resten," fremgår det af Motion Picture Associations årsrapport, Theme Report 2021. Med til historien hører det, at biografer i 2020 og 2021 i mange lande var tvunget lukket i flere måneder.

Home entertainment 2021

Graf: MPA Theme report 2021. MPA har i årets rapport revideret foregående års tal

Streaming vinder frem, hvilket har betydet tilbagegang for filmskiver fra knap 20 mia. dollars globalt i 2015 til 6,5 mia. i 2021. MPA siger, at de ser optimistisk på fremtiden efter et par år med corona, som har ændret branchen. - "I løbet af de sidste to år har pandemien påvirket næsten alle aspekter af vores dagligdag og skabt nye og uventede udfordringer. Film-, tv- og streamingbranchen har ikke været immun, og på mange måder navigerer vi stadig i denne nye virkelighed. Men samtidig med, at Motion Picture Association fejrer 100 års jubilæum i år, har jeg en fornyet følelse af optimisme," skriver Charles H. Rivkin, formand og CEO for MPA. "Kort sagt markerede 2021 begyndelsen på vores branches hastige tilbagespring." Medregnes tv-pakker via kabel, antenne, IP og parabol, ser billedet anderledes ud. Sporten udgør dog en stor andel af omsætningen.

Pay TV 2021

Graf: MPA Theme report 2021

- Kilde: MPA

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Samsung TV får Google Cast (Chromecast)

03 Apr 2026 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Apple TV i april

03 Apr 2026 |

Det her er ikke længere en Xbox

02 Apr 2026 |

Netflix nedgraderer sin Apple TV app: Hvad du mister

02 Apr 2026 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Disney+ i april

02 Apr 2026 |

Fra film til serier: Vinterbergs tredje serie lander på Netflix

01 Apr 2026 |