Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonApple Studio Display virker med PC'er, men der er begrænsninger - FlatpanelsDK

Apple Studio Display virker med PC'er, men der er begrænsninger

10 Mar 2022 | Rasmus Larsen |

Apples nye Studio Display kan fungere som en almindelig IPS LCD-monitor til en Windows PC, men True Tone-tilpasning, kameraets Center Stage og andre funktioner virker ikke.

Studio Display med PC

Apple lancerede tidligere på ugen sit nye 27-tommer Studio Display med IPS LCD-panel, 5K-opløsning og ikke mindst en A13 Bionic-chip til at håndtere nogle af skærmens avancerede funktioner. Tilslutning af Studio Display til en Windows PC fungerer ligesom enhver anden PC-monitor, om end man skal bruge USB-C-port (eller en adapter) samt sørge for, at PC'en kan udsende videosignal i 5120x2880 opløsning – helst i en 2x skaleringsfaktor.

Apple Studio Display

Funktioner, som ikke fungerer med Windows PC:
  • True Tone: Studio Displays True Tone-funktion, der matcher farvetemperaturen på skærmen ift. dine omgivelser, kræver en Mac.
  • Center Stage: Studio Displays kamera fungerer som et almindeligt webcam på PC, men Center Stage-funktionen til at holde brugeren centreret i billedet aktiveres ikke.
  • Hey Siri: Studio Display har indbyggede mikrofoner, der kan tage imod håndfri "Hey Siri"-stemmekommandoer, men dette kræver en Mac.
  • Firmwareopdateringer: Studio Display kan firmwareopdateres med nye funktioner, men dette kræver en Mac. Det er uklart, om Studio Displays 'spatial audio'-system fungerer med en Windows PC. Det er i øvrigt værd at bemærke, at skærmen kun er kompatibel med udvalgte Mac-, MacBook- og iPad-enheder, som fremgår af listen her. iPad Air (4. generation) og iPad mini 6 kan maksimalt levere 1440p opløsning til Studio Display. Apples Studio Display er tilgængelig nu til 13.999 kroner eller 16.699 kroner med nano-tekstur glas. - Kilde: MacRumors (2), 9to5Mac, The Verge

  • Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

    Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

    Flere nyheder

    Massivt prisfald på ægte microLED TV

    19 Mar 2026 |

    Første 24" QD-OLED monitor rygtes klar i 2027

    19 Mar 2026 |

    Philips AmbiScape udvider Ambilight til Hue, IKEA & flere lamper

    18 Mar 2026 |

    Avis: TCL's første printede OLED-monitorpanel klar i juli

    18 Mar 2026 |

    Ny opgraderet 4K Google TV medieboks fra Thomson

    18 Mar 2026 |

    Philips afslører 2026 OLED TV med Dolby Vision 2 Max, fire HDMI 2.1

    17 Mar 2026 |