Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonKun få danskere forventes at opsige Netflix efter prisstigning - FlatpanelsDK

Kun få danskere forventes at opsige Netflix efter prisstigning

10 Mar 2022 | Rasmus Larsen |

Danskerne forventes generelt at holde fast i Netflix, når priserne inden længe skrues op, fordi Netflix's kunder er blandt de mindst prisfølsomme. Det viser en analyse fra Mediavision. 

Netflix-priser i Danmark

De højere priser fra Netflix er allerede slået igennem for nye kunder, mens eksisterende kunder får én måneds varsel i nærmeste fremtid. Standard-pakken stiger med 15 kroner fra 99 til 114 kr/md. mens Premium-pakken stiger med 20 kroner fra 129 til 149 kr/md. Basis-pakken forbliver uændret på 79 kr/md. Netflix har hævet priserne i Norden over flere omgange, senest i Sverige i oktober 2021. Analyseselskabet Mediavision har kigget nærmere på virkningerne i Sverige for at give et kvalificeret bud på danskernes modtagelse af de nye prisstigninger. - "Mediavisions analyser viser, at trods højere priser er Netflix-abonnenter i høj grad villige til at blive. Ved at bruge Sverige som proxy viste Mediavisions seneste analyse, at Netflix-abonnenter er blandt de mindst prisfølsomme. Netflix opnår de næsthøjeste fastholdelsesrater, hvis prisen på tjenesten hypotetisk stiger med 30 SEK," siger Mediavision. Det er ikke kun Netflix, der nyder godt af lav prisfølsomhed og høje fastholdelsesrater. Disney+ scorer på den skala endnu højere. - "Kun Disney Plus scorer højere – men det skal bemærkes, at Disney Plus stadig har en lavere pris end sine konkurrenter." Disney+ hævede senest prisen i Danmark i februar 2021 fra 59 til 79 kr/md. Selskabet planlægger at introducere en billigere, reklamefinansieret pakke næste år.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Samsung TV får Google Cast (Chromecast)

03 Apr 2026 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Apple TV i april

03 Apr 2026 |

Det her er ikke længere en Xbox

02 Apr 2026 |

Netflix nedgraderer sin Apple TV app: Hvad du mister

02 Apr 2026 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Disney+ i april

02 Apr 2026 |

Fra film til serier: Vinterbergs tredje serie lander på Netflix

01 Apr 2026 |