Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonHer er LGs første OLED gaming-monitor med DisplayPort & HDMI 2.1 - FlatpanelsDK

Her er LGs første OLED gaming-monitor med DisplayPort & HDMI 2.1

02 Mar 2022 | Rasmus Larsen |

LG lancerer senere på året sin første OLED-monitor skabt specifikt til gaming under UltraGear-fanen. 48GQ900 på 48-tommer har 4K, HDR, antirefleks-belægning, DisplayPort og HDMI 2.1.

LG 48GQ900 OLED-monitor

Ligesom LG OLED TV så er den kommende OLED-monitor baseret på et panel fra LG Display med 4K-opløsning og 10-bit. Modsat LG TV, så har den AGLR (anti-glare low reflection) og DisplayPort i tillæg til HDMI 2.1. Skærmen på 48-tommer får modelnavnet 48GQ900 og er skabt specifikt til spilbrug på PC og spilkonsol i op til 4K 120Hz (muligvis 138Hz, men dette er ikke bekræftet). Skærmen understøtter også VRR (variabel opdateringsfrekvens) med en PC eller spilkonsol såsom Xbox Series X.

LG UltraGear 48GQ900 OLED

LGs UltraGear 48GQ900 OLED gaming-monitor

Den har et 'rammeløst' design med LGs UltraGear-logo og lilla lyselementer på bagsiden. Der er indbyggede højttalere. OLED-paneler er langt hurtigere end selv de hurtigste LCD-paneler, hvorfor spillere kan se frem til ultra-hurtig 1 ms responstid (G-to-G), ægte sort og høj kontrast, styring af lys og farver på pixelniveau (ingen lysglorier mv.) og 98,5% dækning af DCI-P3 farverummet til HDR-indhold. Acer, Asus, Gigabyte og MSI har allerede lanceret eller annonceret OLED-monitorer til spilbrug baseret på LG Displays WOLED-panel. Dell Alienware og Samsung planlægger at lancere de første QD-OLED gaming-monitorer senere på året, baseret på Samsung Displays QD-OLED panel. LG 48GQ900 lanceres i andet halvår 2022. Pris, dato og fulde specifikationer udmeldes senere.

LG UltraGear 48GQ900 OLED


Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Viaplay udlejer nu film i 4K

10 Feb 2026 |

Viaplay hæver igen priserne

09 Feb 2026 |

Sony trækker sig fra Blu-ray optagere

09 Feb 2026 |

Danske titler fra Nordisk Film er begyndt at rykke ind på Disney+

09 Feb 2026 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Apple TV i februar

09 Feb 2026 |

Dolby Vision forsvundet på Disney+ midt i patentstrid

06 Feb 2026 |