Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDreamWorks serier flytter ind hos Viaplay - FlatpanelsDK

DreamWorks serier flytter ind hos Viaplay

23 Feb 2022 | Rasmus Larsen |

Viaplay bekræfter i dag, at de har købt eksklusiv ret til at streame tv-serier fra DreamWorks Animation i blandt andet Danmark fra foråret 2022.

Animation på Viaplay

Den flerårige og eksklusive aftale imellem Viaplay og NBCUniversal omfatter DreamWorks-serier i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island, Holland og Polen. Over 400 episoder af børne- og familieserier vil kunne ses fra foråret 2022. Det dækker bl.a. over serier som Madagascar: A Little Wild, Abominable & The Invisible City, The Croods: Family Tree, Dragons: The Nine Realms, Dragons Rescue Riders: Heroes of the Sky og TrollsTopia. Serierne vil kunne ses på dansk sprog eller med danske undertekster.

Kung Fu Panda

Film fra DreamWorks ligger også pt. på Viaplay

Viaplay-abonnenter kan allerede i dag se animationsfilm fra DreamWorks såsom Shrek og Kung Fu Panda, men det oplyses ikke om denne aftale fortsætter. Med aftalen vil Viaplay få en stor pulje børnevenligt indhold til at udfordre Disney+ i de danske stuer. DreamWorks Animation er ejet af Comcasts NBCUniversal (Universal, Sky, Peacock), som er på vej ind i Europa med den nye streamingtjeneste SkyShowtime, der lanceres i samarbejde med ViacomCBS (Paramount, Showtime). Aftalen kan muligvis vidne om en form for samarbejde med Viaplay idet den også omfatter visse titler fra Universal (Dodger) og Peacock (Take Note). - "We are delighted to expand upon our longstanding relationship with Viaplay through this new deal. We are extremely proud of our extensive portfolio of engaging, kid-friendly stories from DreamWorks Animation, Universal International Studios, Peacock, and more. We can’t wait for Viaplay’s viewers to soon experience a wide array of beloved programming that the entire family can enjoy together," sagde Belinda Menendez, President and CRO, NBCUniversal Global Distribution. Viaplay koster 119 kr/md. i Danmark.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Hvorfor Apples 3D-format er bedre end 3D Blu-ray

29 Oct 2025 |

Tilbudsjagten er opgraderet – kig ind!

28 Oct 2025 |

Oversigt: YouSee pris-stigninger og indholdsændringer i 2026

28 Oct 2025 |

Branchen i opråb: Ureguleret AI er trussel mod dansk kultur

28 Oct 2025 |

Tidligere B&O-designer: Anklager mod Canvas holder ikke

27 Oct 2025 |

Færdig dansk serie fra 2024 endt i streaming-limbo

27 Oct 2025 |