Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDisney+ rykker ind i YouSee Bland Selv og Telmore Play - FlatpanelsDK

Disney+ rykker ind i YouSee Bland Selv og Telmore Play

22 Feb 2022 | Rasmus Larsen |

I løbet af marts vil danskere med YouSee Bland Selv og Telmore Play kunne tilvælge streamingtjenesten Disney+. Indholdet vil dog ikke kunne ses på YouSee-boksen.

Disney+ hos YouSee

Med tilføjelsen af Disney+ vil YouSee i deres mere fleksible tv-tilbud, Bland Selv, kunne tilbyde alle de fem største streamingtjenester i Danmark: Disney+, HBO Max, Netflix, TV 2 Play, Viaplay. - "Langt størstedelen af os ser både tv- og streaming i løbet af en uge. Med Bland Selv får man som kunde mulighed for at gøre netop dette på en nem og intuitiv måde. Tilføjelsen af Disney+ i Bland Selv er en klar styrkelse af vores tilbud, og vi glæder os til - som de første i Danmark - at kunne give vores kunder adgang til store titler som Turning Red, The Mandalorian og The King’s Man," siger Christian Morgan, CEO hos YouSee. Disney+ vil dog ikke i første omgang kunne ses på YouSee-boksen. Man skal i stedet bruge Disneys egne apps til TV- og mobilplatforme. - "Når du vælger Disney+, får du adgang til alt indhold via Disney+-appen, og så kan du streame løs via på mobil, tablet, computer, Smart TV, Apple TV, Chromecast og spilkonsoller. Ved lanceringen vil du ikke kunne tilgå Disney+ indholdet på YouSee Tv-boksen, men det er noget, som vi sammen med Disney arbejder på at løse. Det er nemlig vores ambition at gøre det så nemt som muligt at finde al det bedste indhold - på tværs af tv-kanaler og streamingtjenester," oplyser Emil Lohse, Head of External Media hos Nuuday, til Flatpanels. Læs også: Guide: Hvordan Disney+ kan streames YouSee har lidt under 1 million tv-kunder i Danmark, men kun en andel af disse har taget imod tilbuddet om Bland Selv. Disney er i gang med at lukke tv-kanaler verden over. Det oplyses ikke, hvad Disney+ vil koste igennem YouSee Bland Selv. I løskøb koster Disney+ 79 kr/md. i Danmark.

Disney+

Disney+ har seks indholdssektioner

Disney+ i Telmore Play

Aftalen strækker sig til mobilabonnementet Telmore, der ligesom YouSee ejes af Nuuday. I løbet af marts bliver Disney+ tilvalg for Telmore Play-kunder, som allerede har adgang til en håndfuld andre streamingtjenester. Her skal man ligeledes bruge Disneys egne apps til diverse TV- og mobilplatforme. - "Tilføjelsen af Disney+ til Telmore Play-porteføljen giver os mulighed for at levere et endnu stærkere Play-produkt til vores kunder. Samtidig er vi stolte over at være den første mobile bundling i Danmark, der inkluderer Disney+," siger Henrik Lehman, CEO hos Telmore.  Heller ikke her oplyses prisen.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Printet OLED er op til 35% billigere

15 May 2026 |

Årets sci-fi film? 'Project Hail Mary' nu tilgængelig derhjemme

14 May 2026 |

Netflix hæver nu priserne i Danmark – reklamepakke i 2027

14 May 2026 |

Danske priser på 2026 TCL TV

13 May 2026 |

Nye danske dogmefilm lander på Netflix

12 May 2026 |