Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonArbejder Apple på en ny HomePod med skærm? - FlatpanelsDK

Arbejder Apple på en ny HomePod med skærm?

11 Feb 2022 | Rasmus Larsen |

Apples HomePod har ingen skærm, men Siri er begyndt at sige til brugere, at deres svar vises på HomePod. Det er på linje med Bloombergs oplysninger fra april sidste år.

HomePod med skærm

Lyt selv i videoen herunder, som blev lagt op på Reddit i går. Brugeren siger, at han/hun spurgte Siri om at finde information på internettet (Wikipedia). Mindst tre andre brugere i kommentarfeltet skriver, at de har fået samme svar fra Siri. I april 2021 skrev Bloomberg, at Apple overvejer at lancere en high-end højttaler med en touchskærm for bedre at kunne konkurrere med smart-højttalere fra Amazon og Google. Bloomberg hævdede desuden at vide, at Apple har et internt projekt, hvor Apple TV og HomePod kombineres i én enhed. HomePod er en musikhøjttaler, som også kan bruges alene eller i par med Apple TV-boksen til trådløs TV-lyd. Ligesom Apple TV er HomePod baseret på tvOS. Apple udrullede for nylig hollandsk, italiensk og russisk sprogsupport på HomePod. Selskabet er i gang med at teste dansk, norsk og svensk som del af en lukket beta-test. Den næste præsentation fra Apple vil angiveligt blive afholdt den 8. marts.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Sony udsender fix til Dolby Vision og lip-sync problemer

17 Sep 2026 |

Samsung Displays nye M16 OLED rammer 10.000 nits lysstyrke

17 Sep 2026 |

Første certificerede HDMI 2.2 Ultra96-kabler klarer op til 96Gbps

17 Sep 2026 |

Apple TV ligner efterhånden den nye HBO

16 Sep 2026 |

Disney+ mister Google Cast og AirPlay 2 i visse lande

16 Sep 2026 |