Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonVerdens første 500Hz monitor-panel - FlatpanelsDK

Verdens første 500Hz monitor-panel

02 Feb 2022 | Rasmus Larsen |

Kinesiske BOE har præsenteret verdens første 500Hz LCD-panel, hvilket er gjort muligt ved skift til oxid-teknologi, der samtidig muliggør paneler med 8K-opløsning og 120Hz.

500Hz og endnu højere

I en udmelding til den kinesiske avis Sina kalder BOE deres nye 27-tommer skærm for "500Hz+" med henvisning til, at det kan nå endnu højere end 500Hz. Skærmen har Full HD-opløsning (1920x1080). Det er den højeste opdateringshastighed i et LCD-monitorpanel på nuværende tidspunkt og det overgår snildt de 360Hz skærme, der blev lanceret i 2020. Det er dog stadig en prototype og selvom billedet på skærmen kan opdateres 500 gange i sekundet, så vil en begrænsende faktor sandsynligvis være LCD-panelets responstid. Er 500Hz overhovedet nødvendigt? Visse personer i branchen er fortalere for, at vi bør stræbe efter 1000Hz og måske endda endnu højere. BOE forklarer, at deres 27-tommer 500Hz LCD-panel er muliggjort ved at skifte fra amorft silicium (a-Si), hvilke muliggør høj opløsning, i styretransistorerne (TFT) til oxid, hvilket muliggør høj opløsning og høj opdateringsfrekvens. Oxid-bagplader anvendes også i visse OLED-paneler. - "Oxid-halvlederdisplayteknologi har fordelene ved høj mobilitet, lav off-state strøm, simpel procesteknologi, stor størrelse osv. Det kan imødekomme behov for både højkvalitetsforbedringer og energiforbrugsreduktion i fremtidige produkter, hvilket er blevet en uundgåelig trend inden for teknologi og markedsudvikling," forklarer BOE til den kinesiske avis Sina (oversat fra kinesisk). Samme teknologi har gjort det muligt for BOE for at starte masseproduktion af et 110-tommer 8K 120Hz LCD-panel. Kinesiske BOE leverer skærmpaneler til en række producenter – efter sigende Apple, LG, Samsung og Sony. Læs også: Amerikansk TV-producent tager første skridt mod 240Hz TV Producenter af PC-skærme såsom Acer, Asus og Dell har endnu ikke annonceret planer om at lancere 500Hz monitorer.
- Kilde: BOE, Sina via Wccf tech

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Test: Cepter ZM1000

01 Oct 2026 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i oktober

01 Oct 2026 |

Xbox disc-til-digital funktion er nu tilgængelig for alle

30 Sep 2026 |

Hisense og TCL har lagt afstand til Samsung på miniLED

30 Sep 2026 |

DR holder fast i YouTube til unge

29 Sep 2026 |