Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonGoogle TV kan få fitness og smart home-styring i 2022 - FlatpanelsDK

Google TV kan få fitness og smart home-styring i 2022

17 Jan 2022 | Rasmus Larsen |

Ud over nye bekræftede funktioner til Google TV såsom 'Fast Pair', så siger Google, at de kigger nærmere på fitness, styring af det smarte hjem og videokommunikation.

Google TV i 2022

Google trak sig fra CES-messen pga. omikron, men selskabet gav mediet Protocol en opdatering på, hvad de pusler med til mulig lancering senere i 2022. Google kigger bl.a. på bedre integration af hjemmestyring. Det vil gøre brugeren i stand til at styre relevante enheder i hjemmet fra TV-skærmen eller opsætte automatisering. Rob Caruso, som er direktør for produktledelse på Google TV, peger på seneste ændringer i mobil-Android som et eksempel. - "Fitness is another big area of exploration," sagde Rob Caruso til Protocol. Det kan omfatte både Googles egne tjenester såsom Google Fit og Fitbit samt fitnesstjenester fra partnere. Konkurrenter såsom Apple, LG og Samsung har allerede lanceret eller annonceret fitnesstjenester til TV-skærmen.

Google TV

Google TV

Herudover kigger Google på at integrere gratis kanaler med reklamer. Selskabet gik i december 2021 sammen med Pluto TV om at lancere gratis kanaler på Google TV i USA. I 2022 skal dette initiativ udvides. Om det omfatter Danmark, melder historien ikke noget om, men det er værd at notere sig, at Pluto TV kommer til Danmark i år. Læs også: Google: Der er over 110 mio. aktive Android TV og Google TV enheder Afslutningvis oplyser Google, at de kigger nærmere på mulighederne for videokommunikation i Google TV. Det vil naturligvis kræve en form for kamera. I de tidligere år for Smart TV kunne man i visse modeller finde indbygget kamera, men i senere generationer blev det fjernet af hensyn til privatliv. Sony, som er en af de primære partnere på Google TV, planlægger at lancere et kamera til egne Google TV i år. - "All of those areas are things that we're looking at, that we're exploring, and hopefully bringing out at some point later this year," sagde Caruso og tilføjede, at nogle af nyhederne måske allerede dukker op i de kommende måneder. - Kilde: Protocol

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Hvorfor Apples 3D-format er bedre end 3D Blu-ray

29 Oct 2025 |

Tilbudsjagten er opgraderet – kig ind!

28 Oct 2025 |

Oversigt: YouSee pris-stigninger og indholdsændringer i 2026

28 Oct 2025 |

Branchen i opråb: Ureguleret AI er trussel mod dansk kultur

28 Oct 2025 |

Tidligere B&O-designer: Anklager mod Canvas holder ikke

27 Oct 2025 |

Færdig dansk serie fra 2024 endt i streaming-limbo

27 Oct 2025 |