Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSony præsenterer 2022 LCD TV – X95K og Z9K med miniLED - FlatpanelsDK

Sony præsenterer 2022 LCD TV – X95K og Z9K med miniLED

04 Jan 2022 | Rasmus Larsen |

På CES 2022 har Sony præsenteret Z9K, X95K, X90K, X85K og X80K. Blandt de nye LCD TV får Z9K og X95K miniLED-bagbelysning med zone-styring, mens X90K får Sonys nye videoprocessor.

Sony 2022 LCD TV

TCL var først på banen med miniLED LCD TV, mens LG og Samsung fulgte efter i 2021. I 2022 rykker Sony ud med den mere avancerede bagbelysning i LCD TV. - "Powered by Cognitive Processor XR, the unique XR Backlight Master Drive precisely controls our latest generation Mini LED backlight in the Z9K and X95K series for incredible brightness. Enjoy an unprecedented dynamic range with incredibly dazzling lights and deep blacks, as well as beautifully natural mid tones with almost no flare or halos around highlights," annoncerede Sony. MiniLED-baglyset styres af 'XR Backlight Master Drive' og Sony forklarer, at man har fokuseret på at minimere lysglorier i billedet, men stadig opretholde kontrast og høj lysstyrke. Det vil naturligvis kræve test for at vurdere, om Sony har ramt en god balance, men det er værd at notere sig, at samtlige miniLED LCD TV på markedet kæmper med synlige glorier – ofte i endnu højere grad end konventionelle zone-styrede LCD TV. Sony uspecificerede ikke antallet af lyszoner.

Sony X95K miniLED LCD

Sony X95K miniLED LCD

Den populære 90-serie får ikke miniLED, men vil stadig kunne styre LED-baglyset i zoner. X90K får også Sonys 'Cognitive Processor XR', som er den nye videoprocessor fra 2021. X90K lanceres i Europa i 55-, 65-, 75- og 85-tommer. Hvad angår lysstyrken i HDR, så specificeres Z9K, X95K og X90K til at have 'XR Contrast Booster' 20, 15 og 10. Sony angiver ikke lysstyrkeniveauer i nits, men nummeret angiver faktorer, som lysstyrken er højere ift. et konventionelt LCD TV, hvorfor vi forventer, at Z9K lander et sted mellem 2000-4000 nits. X90K skulle også levere højere lysstyrke end sidste års X90J, ifølge Sony.

Sony X90K LCD

Sony X90K LCD

X9K og X95K har Sonys 'X-Wide Angle', som udvider skærmens betragtningsvinkel på bekostning af kontrasten. Denne disponering har i de foregående år fået kritik. Man får HDMI 2.1 funktionalitet som 4K120, VRR (variabel opdateringsfrekvens – som virker fra lancering), ALLM (auto-skift til spil-tilstand) og eARC (enhanced Audio Return Channel) fra X85K og opefter. Disse modeller kommer desuden med de nye PlayStation 5 funktioner. For yderligere specifikationer henvises til TV-databasen og nedenstående produktsider:
  • Sony Z9K 8K miniLED LCD TV - specifikationer
  • Sony X95K 4K miniLED LCD TV - specifikationer
  • Sony X90K 4K LCD TV - specifikationer
  • Sony X85K 4K LCD TV - specifikationer
  • Sony X80K 4K LCD TV - specifikationer
  • Sony X85K LCD

    Sony X85K LCD

    Google TV, HDMI 2.1, Bravia Core

    Igen i år vil alle Sony TV være baseret på Google TV med adgang til streamingtjenester som DRTV, Disney+, Google Stadia, HBO Max og Netflix. Et nyt 'Sony'-menupunkt øverst giver hurtig adgang til Sonys egne funktioner og tjenester. Der er en udvidet 'Netflix Adaptive Calibrated Mode', som kontinuerligt justerer billedet ift. dine omgivelser. Det er en del af Sonys større bestræbelser ift. at optimere billedet ift. Seerens omgivelser på tværs af HDMI- og app-kilder. Konkret kan Netflix automatisk justere lysstyrken (X80K og opefter) og gråtoneskalaen (X90K og opefter). Sonys egen Bravia Core streamingtjeneste får ligeledes en kalibreret tilstand.
    Sony 2022 fjernbetjening
    - "Bravia Core is a pre-loaded movie service that includes up to 10 movies to redeem and up to 24 months unlimited streaming with the purchase of a Bravia XR TV. With Bravia XR technology, Pure Stream and IMAX Enhanced, content is delivered with stunning visuals and expressive sound quality," lyder det fra Sony. "Over time, the app experience will be enriched with new features. Bravia Core will be available in over 75 countries in 2022." Der er en ny fjernbetjening (leveres med Z9K, X95K and X90K), som er mindre og med færre knapper (25 kontra 49 sidste år). Brugeren kan desuden bede en stemmeassistent om at "find the remote" – det er uklart om det også virker på dansk. Skærmene har desuden funktioner som Apple HomeKit og AirPlay 2. Sonys tre LCD-topmodeller har 'Acoustic Multi-Audio', hvilket indebærer, at Sony har placeret fire (Z9K) eller to (X95K, X90K) diskant-højttalere i rammen af TV'et for at gøre lyd og stemmer mere direkte. Mellemtone og woofere er placeret langs den nedre kant. Systemet skal ikke forveksles med 'Acoustic Surface Audio' I Sonys OLED TV, hvor selve OLED-panelet agerer højttalere. Hvis man ønsker at forbinde en soundbar, så tillader Sonys Acoustic Center Sync-funktion, at TVëts højttalere kan indgå i opsætningen for at forbedre center-lyden.

    Sony TV camera

    Sony's Bravia Camera

    Et kamera, som kan placeres øverst på TV'et, lader skærmen justere billedet til at matche omgivelserne. Kameraet kan desuden detektere brugeren (kræver firmware-opdatering) for automatisk at justere lydstyrken ift. siddepositionen samt til TV-styring vha. fagter. Bravia Cam medfølger til A95K, men er herudover valgfri. Kameraet understøtter også videochat. Priser og lanceringsdatoer udmeldes senere.

    Sony 2022 LCD TV – specifikationer

    Flatpanels

    Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

    Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

    Flere nyheder

    LGs 2024 OLED TV nu i handlen i Danmark

    14 Jun 2024 |

    Hisense tilslutter sig igen 8K-alliancen

    14 Jun 2024 |

    Der hamstres storskærme før en stor sportssommer

    13 Jun 2024 |

    Første 8K 3D-kamera til Apples Immersive Video-format afsløret

    13 Jun 2024 |

    Streamingtjenesten Max har nu tv-kanaler inkl. Kanal 5

    12 Jun 2024 |

    Ingen danske biografer kan vise 'Inderst inde 2' som Pixar ønsker

    12 Jun 2024 |